32:1Rubenitterne og gaditterne havde mange kreaturer, et stort antal, og de så Jazers land og Gileads land, og se, det land var et godt sted til husdyravl. 32:2Gaditterne og rubenitterne kom hen til Moses og præsten Eleazar og til forsamlingens ledere og sagde: 32:3»Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon, El’ale, Sebam, Nebo og Beon, 32:4det land som HERREN har slået foran israelitternes forsamling, det er et land velegnet til kreaturer, og dine tjenere har kreaturer.« 32:5De sagde: »Hvis vi har fundet nåde for dine øjne, så lad dette land blive givet til dine tjenere som ejendom, lad os ikke gå over Jordan.«

32:6Da sagde Moses til gaditterne og rubenitterne: »Skal jeres brødre drage i krig, mens I slår jer ned her? 32:7Hvorfor afskrækker I israelitterne fra at drage over til det land som HERREN har givet dem? 32:8Det gjorde jeres fædre da jeg sendte dem fra Kadesh-Barnea for at undersøge landet, 32:9for de gik op til Eshkol-dalen og undersøgte landet, og de afskrækkede israelitterne så de ikke ville gå ind i landet som HERREN havde givet dem. 32:10Og HERRENS vrede blussede op den dag. Han svor og sagde: 32:11›Disse mænd som er draget ud af Egypten, fra tyve år og opefter, skal ikke se det land som jeg har lovet Abraham, Isak og Jakob, for de fulgte mig ikke fuldt ud, 32:12undtagen Kaleb, kenizzitten Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, for de har fulgt HERREN fuldt ud.‹ 32:13Så blussede HERRENS vrede op imod Israel, og han lod dem flakke om i ørkenen i 40 år indtil hele den slægt var uddød, som gjorde det der var ondt i HERRENS øjne. 32:14Og se, I er trådt frem i jeres fædres sted, en yngel af syndige mennesker, for at gøre HERRENS vrede mod Israel endnu større, 32:15for hvis I vender jer bort fra ham, da skal han igen efterlade dem i ørkenen, og så ødelægger I hele dette folk.«

32:16Da gik de frem til ham og sagde: »Vi vil blot bygge fårefolde her til vores dyr og byer til vores børn. 32:17Men vi vil væbne os og skynde os foran israelitterne indtil vi har ført dem til deres steder, og vores børn skal blive i de befæstede byer af hensyn til landets indbyggere. 32:18Vi vil ikke vende tilbage til vores huse, før israelitterne har indtaget hver sin arv. 32:19For vi vil ikke arve med dem på den anden side af Jordan og længere væk, men vores arv skal tilfalde os på østsiden af Jordan.« 32:20Moses sagde til dem: »Hvis I gør dette, hvis I vil væbne jer til kamp foran HERREN, 32:21og enhver af jer vil draget væbnet over Jordan foran HERREN, indtil han har fordrevet sine fjender, 32:22og landet er blevet undertvunget HERREN, så må I derefter vende tilbage, og I skal være uden skyld for HERREN og for Israel, og I skal have dette land som ejendom af HERREN. 32:23Men hvis I ikke vil gøre det, se, da har I syndet mod HERREN, og vid at jeres synd skal finde jer. 32:24Så byg I byer til jeres børn og folde til jeres dyr, og gør som I har sagt.« 32:25Gaditterne og rubenitterne sagde til Moses: »Dine tjenere skal gøre sådan som min herre har befalet. 32:26Vores børn, vores hustruer, vores får og geder og alle vores kreaturer skal alle blive der i byerne i Gilead, 32:27men dine tjenere vil drage i krig, rustet til kamp foran HERREN, som min herre siger.« 32:28Da gav Moses befaling om dem til præsten Eleazar og Josva, Nuns søn, og overhovederne for fædrenehusene blandt israelitternes stammer. 32:29Moses sagde til dem: »Hvis gaditterne og rubenitterne drager med jer over Jordan, rustet til krig, foran HERREN, og landet bliver undertvunget jer, da skal I give dem Gileads land til ejendom. 32:30Men hvis de ikke drager bevæbnede med jer, skal de tage ejendom midt iblandt jer i Kana’an.« 32:31Gaditterne og rubenitterne svarede: »Som HERREN har talt til dine tjenere, sådan vil vi gøre. 32:32Vi vil drage væbnede foran HERREN over til Kana’an, og vores arvelod skal vi have på denne side af Jordan.« 32:33Så gav Moses dem, nemlig gaditterne og rubenitterne og halvdelen af Manasses, Josefs søns, stamme, amoritterkongen Sihons rige og Bashans konge Ogs rige, landet med dets byer inden for deres grænser, landets byer rundt omkring.

32:34Så byggede gaditterne Dibon, Atarot, Aro’er 32:35og Atarot-Shofan, Jazer, Jogbeha 32:36og Bet-Nimra og Bet-Haran, befæstede byer og fårefolde. 32:37Rubenitterne byggede Heshbon, El’ale, Kirjatajim 32:38og Nebo og Ba’al-Meon, som de ændrede navnene på, og Sibma. De byer de byggede, gav de navne, hver fik sit navn. 32:39Og Manasses søn Makirs sønner gik ind i Gilead og indtog det. De fordrev amoritterne som boede der. 32:40Da gav Moses Gilead til Manasses søn Makir, og han slog sig ned der. 32:41Men Manasses søn Jair gik hen og indtog småbyerne og kaldte dem Jairs teltbyer. 32:42Noba gik hen og indtog Kenat med dens tilhørende byer og kaldte den Noba efter sig selv.