Den Frie Bibel

Fjerde Mosebog, kapitel 21

Arads konge slår Israel. De beder til Gud og overvinder ham.

21:1Da kana’anæeren, Arads konge, som boede i Sydlandet, hørte at Israel kom ad Atarim-vejen, gik han i kamp mod Israel og førte nogle af dem bort i fangenskab. 21:2Da aflagde Israel et løfte til og sagde: »Hvis du giver dette folk i min magt, vil jeg lægge band over deres byer.« 21:3 hørte Israels røst og overgav kana’anæerne til dem, og man bandlyste dem og deres byer og gav stedet navnet Horma.

Israelitterne beklager sig atter og bliver bidt af slanger. De som ser hen til bronzeslangen, bliver raske.

21:4Så rejste de til bjerget Hor på vejen til Det Røde Hav for at drage uden om Edoms land, og på vejen blev folket utålmodigt i sjælen.[1]Det hebraiske »folkets sjæl« (GT 1871) kan vanskeligt gengives med »folkesjælen«, og alle oversættelser udelader derfor ordet. En mulig gengivelse, som tager hensyn til »sjæl«, kunne være »folket tabte besindelsen«. 21:5Folket talte imod Gud og imod Moses: »Hvorfor førte I os ud af Egypten for at dø i ørkenen? For her er hverken brød eller vand, og vi er inderligt trætte af den elendige mad.« 21:6Da sendte giftige slanger ind blandt folket, og de bed folket, og mange israelitter døde. 21:7Da kom folket til Moses, og de sagde: »Vi har syndet, for vi har talt imod og imod dig. Bed til at han vil tage slangerne fra os.« Og Moses bad for folket. 21:8Da sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang. Enhver som er blevet bidt og ser på den, skal leve.« 21:9Da lavede Moses en bronzeslange og satte den på en stang, og når en slange havde bidt nogen, og han så hen på bronzeslangen, da forblev han i live.

Beskrivelse af flere af israelitternes rejser.

21:10Israelitterne brød op derfra, og de slog lejr i Obot. 21:11De brød op fra Obot og slog lejr ved Ijje-ha-Abarim i ørkenen øst for Moab. 21:12Derfra brød de op og slog lejr i Zered-dalen. 21:13Derfra brød de op og slog lejr på denne side af Arnon, som går gennem ørkenen, og som går ud fra amoritternes land, for Arnon var grænsen mellem Moab og amoritterne. 21:14Derfor omtales i Bogen om Krige Vaheb i Sufa, Arnons flodlejer, 21:15og skråningerne op til bosættelsen ved Ar, der markerer grænsen ind til Moab. 21:16Derfra rejste de til Be’er. Det er den brønd som talte om til Moses: »Saml folket, og jeg vil give dem vand.« 21:17Da sang Israel denne sang: »Kom op, brønd! Syng om den. 21:18Brønden som er gravet af stammelederne, kastet af de ædle blandt folket, med kongespir og herskerstave!« Fra ørkenen rejste de til Mattana, 21:19og fra Mattana til Nahaliel, fra Nahaliel til Bamot 21:20og fra Bamot til den dal som er i Moabs land, mod Pisgas tinde, der skuer ud over ørkenen.

Sihon vil ikke lade israelitterne rejse gennem sit rige og besejres af dem.

21:21Israel sendte bud til Sihon, amoritternes konge, og lod sige: 21:22»Lad mig rejse gennem dit land, vi vil ikke bøje ind på nogen mark eller gennem nogen vingård, vi vil ikke drikke vand af nogen brønd, vi vil drage ad Kongevejen, indtil vi er kommet igennem dit landområde.« 21:23Sihon ville ikke give Israel lov til at gå gennem sit landområde, men Sihon samlede hele sit folk og drog ud mod Israel i ørkenen og kom til Jasa. Og han kæmpede mod Israel. 21:24Men Israel slog ham med sværd[2]Teksten har ordret »slå med sværdets æg«. Denne vending bruges her i den generelle betydning af »hugge ned i (voldsom) kamp« eller »besejre i et (blodigt) slag.« og indtog hans land som ejendom, fra Arnon til Jabbok, men kun til ammonitternes land, for ammonitternes grænse var befæstet. 21:25Så indtog Israel alle disse byer, og Israel tog bolig i alle amoritternes byer, i Heshbon og alle dens tilhørende byer. 21:26For Heshbon var amoritterkongen Sihons by, og han havde kæmpet mod moabitternes forrige konge og havde taget alt hans land fra ham lige til Arnon. 21:27Derfor synger skjaldene: »Kom til Heshbon! Sihons by skal bygges og grundfæstes. 21:28For der er gået en ild ud af Heshbon, en flamme af Sihons by, den har fortæret Ar i Moab, opslugt Arnons høje. 21:29Ve dig, Moab! Du Kemoshs folk er fortabt! Han har gjort sine sønner til flygtninge og sine døtre til fanger for Sihon, amoritternes konge. 21:30Og vi har skudt dem ned. Heshbon er tabt, helt til Dibon, og vi har lagt dem øde indtil Nofa, som når til Medeba.« 21:31Så tog Israel bolig i amoritternes land. 21:32Moses sendte folk for at udspionere Jazer, og de indtog dens tilhørende byer, og han fordrev de amoritter som var der.

Og, kongen af Bashan, overvindes på lignende måde.

21:33De vendte sig og drog op ad vejen til Bashan. Da drog Og, kongen af Bashan, ud imod dem med hele sit folk til Edre’i for at kæmpe mod dem. 21:34 sagde til Moses: »Frygt ikke for ham, for jeg har givet ham i din magt, og hele hans folk og hans land, og du skal gøre ved ham som du gjorde ved amoritterkongen Sihon, som boede i Heshbon.« 21:35De slog ham og hans sønner og hele hans folk så at man ikke lod nogen blive tilbage, og de indtog hans land som ejendom.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 31.05.2017