Den Frie Bibel

Fjerde Mosebog, kapitel 14

Forsamlingen beklager sig over for Moses og Aron. Da de sammen med Josva og Kaleb vil overtale dem til at have tro og tillid til Gud, vil folket stene dem.

14:1Da begyndte hele forsamlingen at råbe og skrige højrøstet, og folket græd hele natten. 14:2Alle Israels børn beklagede sig over for Moses og Aron, og hele forsamlingen sagde til dem: »Gid vi var døde i Egypten, eller gid vi var døde i denne ørken! 14:3Hvorfor fører os til dette land for at vi skal falde for sværdet? Vores hustruer og vores småbørn vil blive til rov. Er det ikke bedst for os at vende tilbage til Egypten?« 14:4Og de sagde til hinanden: »Lad os indsætte en leder og vende tilbage til Egypten.« 14:5Men Moses og Aron faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran hele israelitternes forsamling. 14:6Josva, Nuns søn, og Kaleb, Jefunnes søn, som var blandt dem der havde spioneret i landet, rev flænger i deres tøj. 14:7Og de sagde til hele israelitternes forsamling: »Det land som vi vandrede igennem for at spionere, er et særdeles godt land. 14:8Dersom har behag i os da fører han os ind i dette land og giver os det, et land som flyder med mælk og honning. 14:9Men gør nu ikke oprør mod , og vær ikke bange for folket i landet, for dem snupper vi som en bid brød. Deres beskyttelse er taget fra dem, men er med os. Vær ikke bange for dem.« 14:10Da sagde hele forsamlingen at man skulle stene dem, men herlighed viste sig i forsamlingsteltet for alle israelitterne.

vil udslette folket og gøre Moses til et større folk. Moses beder for dem.

14:11 sagde til Moses: »Hvor længe skal dette folk ringeagte mig, og hvor længe vil de ikke tro på mig, til trods for alle de tegn jeg har gjort midt iblandt dem? 14:12Jeg vil ramme dem med pest og udrydde dem, og jeg vil gøre dig til et større og stærkere folk end de er.« 14:13Da sagde Moses til : »Egypterne har hørt at du ved din kraft har ført dette folk ud af deres midte. 14:14De har fortalt det til dette lands indbyggere. De har hørt at du, , er midt iblandt dette folk, at du, , viser dig for deres øjne, og at din sky står over dem, og at du går foran dem i en skysøjle om dagen og i en ildsøjle om natten. 14:15Hvis du slog dette folk ihjel alle som en, da ville hedningerne, som hørte det rygte om dig, sige: 14:16 har ikke formået at føre dette folk ind i det land han havde lovet dem, så derfor har han slagtet dem i ørkenen.‹ 14:17Lad dog nu Herrens kraft vise sig stor, sådan som du har sagt: 14:18 er tålmodig[1]Ordret: »sen til vrede«. og rig på nåde. Han tilgiver synder og overtrædelser, og han lader aldeles ikke den skyldige gå ustraffet, han er opmærksom på fædrenes synder hos børnene i tredje og fjerde generation. 14:19Tilgiv dog dette folk dets skyld efter din store nåde, ligesom du har tilgivet dette folk fra Egypten af og indtil nu.«

bønhører ham, men alle blandt dem der beklagede sig, der er over 20 år, vil han ikke lade komme ind i landet. Josva og Kaleb skal få lov. De skal blive i ørkenen i 40 år. De ti spejdere skal dø.

14:20 sagde: »Hermed tilgiver jeg dem efter dit ord. 14:21Men så sandt jeg lever, og at hele landet[2]således GT1871. Næsten alle moderne oversættelser vælger »jorden«, men i konteksten kan landet meget vel referere til Kana’an. skal fyldes af herlighed, 14:22skal ingen af de mænd som har set min herlighed og de tegn som jeg gjorde i Egypten og i ørkenen, og som nu har sat mig på prøve ti gange og ikke hørt på mig, 14:23de skal ikke se det land som jeg har lovet deres fædre, og, ingen af dem som har ringeagtet mig, skal se det. 14:24Men min tjener Kaleb, for der en anden ånd i ham, og han har fuldkommen fulgt mig, ham vil jeg føre til det land som han kom til, og hans efterkommere skal eje det. 14:25Men amalekitterne og kana’anæerne bor i dalen. I morgen skal I vende om og rejse ud i ørkenen ad vejen til Det Røde Hav.« 14:26Og talte til Moses og Aron: 14:27»Hvor længe skal denne onde forsamling beklage sig over mig? Jeg har hørt de mange beklagelser med hvilke israelitterne beklager sig over mig. 14:28Sig til dem: ›Så sandt jeg lever, siger , ligesom I har talt i mit påhør, sådan vil jeg også gøre mod jer. 14:29Jeres døde kroppe skal falde i denne ørken, og alle I som blev talt, så mange som I er, fra 20-årsalderen og opefter, I som har beklaget jer over mig, 14:30I skal ikke komme ind i det land som jeg med løftet hånd har svoret at ville lade jer bo i, undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn. 14:31Og jeres småbørn, dem I sagde ville blive til rov, dem vil jeg føre derind, så de skal komme til at kende det land som I har foragtet. 14:32Men jeres døde kroppe skal falde i denne ørken. 14:33Jeres børn skal være hyrder i ørkenen i 40 år og bøde for jeres utroskab indtil ligene af jer er gået til grunde i denne ørken. 14:34Efter antallet af de dage I brugte til at spionere i landet, 40 dage, et år for hver dag, skal I bære jeres skyld i 40 år, og I skal mærke mit mishag. 14:35Jeg, , har sagt: Jeg vil i sandhed gøre dette mod hele denne onde forsamling, som har rottet sig sammen imod mig. De skal ende i denne ørken og dø der.« 14:36Og de mænd som Moses havde sendt af sted for at spionere i landet, og som var kommet tilbage og havde fået hele forsamlingen til at beklage sig over ham ved at udsprede onde rygter om landet, 14:37ja, de mænd som havde udspredt onde rygter om landet, de døde af plagen for ansigt. 14:38Men Josva, Nuns søn, og Kaleb, Jefunnes søn, forblev i live af de mænd som var gået ud for at spionere i landet.

Folket sørger og vil nu drage ind; Moses fraråder dem det, de drager dog ud og bliver slået.

14:39Moses talte disse ord til alle Israels børn. Da sørgede folket meget. 14:40Om morgenen stod de tidligt op for at drage op i højderne i Bjerglandet, idet de sagde: »Se, her er vi, lad os nu drage op til det sted som har talt om, for vi har syndet.« 14:41Men Moses sagde: »Hvorfor overtræder I befaling? Det skal ikke lykkes. 14:42Drag ikke derop, for er ikke midt iblandt jer. I vil blive slået af jeres fjender. 14:43For amalekitterne og kana’anæerne vil møde jer, og I vil falde for sværdet. Fordi I har vendt jer bort fra , vil ikke være med jer.« 14:44Men i overmodig trods dristede de sig til at drage op i højderne i Bjerglandet. Men pagts ark og Moses forlod ikke lejren. 14:45Da kom amalekitterne og kana’anæerne ned fra Bjerglandet hvor de boede, og de slog dem og knuste dem indtil Horma.[3]Det navn fik stedet i eftertiden jf. kapitel 21,3.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 09.05.2017