14:1På den tid hørte tetrarken Herodes rygtet om Jesus, 14:2og han sagde til sine tjenere: »Det er Johannes Døber. Han er opstået fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« 14:3For Herodes havde grebet Johannes, bundet ham og sat ham i fængsel på grund af Herodias, hans bror Filips hustru, 14:4for Johannes havde sagt til ham: »Det er ikke tilladt for dig at have hende.« 14:5Og han ville slå ham ihjel, men frygtede skaren, for de anså ham for en profet. 14:6Men da det blev Herodes’ fødselsdag, dansede Herodias’ datter midt iblandt dem, og hun glædede Herodes, 14:7derfor lovede han med en ed at give hende hvad hun ønskede. 14:8Og tilskyndet af sin mor sagde hun: »Giv mig her Johannes Døbers hoved på et fad.« 14:9Kongen blev bedrøvet, men på grund af sine eder og gæsterne befalede han at det skulle gives til hende, 14:10og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. 14:11Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. 14:12Hans disciple kom og tog liget, og de begravede det, og de kom og fortalte det til Jesus.

14:13Men da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være sig selv, men da skarerne hørte det, fulgte de ham til fods fra byerne. 14:14Da Jesus kom ud, så han en stor skare, og han fik medlidenhed med dem og helbredte deres syge. 14:15Da det blev aften, kom hans disciplene og sagde: »Stedet er øde, og tiden er allerede gået. Send skarerne bort for at de kan gå til landsbyerne og købe sig mad.« 14:16Men Jesus sagde til dem: »Det er ikke nødvendigt at de går bort, giv I dem noget at spise.« 14:17Men de sagde til ham: »Her har vi kun fem brød og to fisk.« 14:18Jesus sagde: »Bring mig dem her.« 14:19Han befalede skarerne at sætte sig i græsset, og han tog de fem brød og de to fisk, så op i himlen, velsignede og brød dem og gav brødene til disciplene, og disciplene gav dem til skarerne. 14:20Alle spiste og blev mætte, og de tog de stykker, som var til overs, tolv kurve fulde. 14:21Men det var omkring fem tusind mænd, som spiste, foruden kvinder og børn.

14:22Straks nødte han sine disciple til at gå ombord i båden og sejle i forvejen til den anden bred mens han sendte skarerne bort. 14:23Da han havde sendt skarerne bort, steg han op på bjerget alene for at bede. Og da det blev aften, var han alene dér. 14:24Men båden var allerede mange stadier fra land, og den blev trængt af bølgerne, for vinden var imod. 14:25Men i den fjerde nattevagt kom Jesus til dem vandrende på søen. 14:26Men da disciplene så ham vandre på søen, blev de forfærdede og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. 14:27Men straks talte Jesus til dem: »Vær ved godt mod, det er mig, frygt ikke.« 14:28Og Peter svarede ham: »Hvis det er dig, så befal mig at komme til dig på vandet.« 14:29Og Jesus sagde: »Kom.« Peter steg ned fra båden og vandrede på vandet og kom til Jesus. 14:30Men da han så stormen, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« 14:31Men straks rakte Jesus sin hånd ud, greb ham og sagde til ham: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« 14:32Da de var steget ombord i båden, lagde vinden sig. 14:33Men dem i båden faldt på knæ for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds Søn.«

14:34Da de var sejlet over, kom de til landet, til Genesaret. 14:35Og da folk på det sted kendte ham, sendte de bud til hele den egn, og de bragte alle de syge 14:36og bad ham om at de blot måtte røre kvasten på hans kappe, og alle som rørte, blev helbredt.