23:1Da talte Jesus til skarerne og sine disciple 23:2og sagde: »De skriftlærde° og farisæerne har sat sig på Moses’ stol. 23:3Alt hvad de siger, skal I derfor gøre og holde, men I skal ikke handle efter deres gerninger, for de taler, men handler ikke. 23:4Og de binder tunge byrder, som er svære at bære, og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. 23:5Men alle deres gerninger gør de for at blive set af mennesker, for de gør deres bederemme brede og kvasterne store, 23:6og de elsker den øverste plads ved måltidet og de forreste pladser i synagogerne, 23:7og hilsner på torvene og at blive kaldt rabbi af mennesker. 23:8Men I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre. 23:9Og I skal ikke kalde nogen på jorden jeres far, for én er jeres Far, den himmelske. 23:10I skal heller ikke lade jer kalde vejleder, for én er jeres vejleder, Kristus. 23:11Men den største blandt jer skal være jeres tjener. 23:12Og den som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den som ydmyger sig selv, skal ophøjes. 23:13Men ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere, for I lukker Himlenes rige for mennesker, for selv går I ikke derind, og dem der går ind, tillader I ikke at gå ind. 23:14Men ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere, for I æder enkers huse op og beder længe for et syns skyld, derfor skal I modtage en hårdere dom. 23:15Men ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere, for I drager over hav og land for at vinde én proselyt, og når han er blevet det, gør I ham til et Helvedes barn, to gange værre end jer selv. 23:16Ve jer, blinde vejledere, som siger: Hvis nogen sværger ved templet, betyder det intet; hvis nogen sværger ved templets guld, er han forpligtet. 23:17Tåber og blinde, for hvad er størst? Guldet eller templet som helliger guldet? 23:18Og: Hvis nogen sværger ved alteret, betyder det intet, men hvis nogen sværger ved gaven som ligger derpå, er han forpligtet. 23:19Blinde, for hvad er størst? Gaven eller alteret som helliger gaven? 23:20Derfor, den der sværger ved alteret, sværger ved det og ved alt ovenpå det. 23:21Og den der sværger ved templet, sværger ved det og ved ham som bor i det, 23:22og den der sværger ved himlen, sværger ved Guds trone og ved ham som sidder på den. 23:23Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere, for I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I har undladt de ting i loven som har større vægt: Ret, barmhjertighed og troskab, men alt dette burde I gøre og ikke undlade det andet. 23:24Blinde vejledere, som sier myggen fra, men sluger kamelen. 23:25Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere, for I renser det udvendige af bæger og fad, men indvendig er de fulde af rov og griskhed. 23:26Blinde farisæer, rens først det indre af bægeret for at også det udvendige af det kan blive rent. 23:27Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere, for I ligner kalkede grave som udvendig ser smukke ud, men indvendig er de fulde af døde ben og al urenhed. 23:28Således ser også I retfærdige ud for mennesker i det udvendige, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed. 23:29Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere, for I bygger grave for profeterne og smykker de retfærdiges grave 23:30og siger: Hvis vi havde været til i vore fædres dage, ville vi ikke have været delagtige med dem i profeternes blod. 23:31Derfor vidner I selv at I er børn af dem som dræbte profeterne. 23:32Og I: Opfyld jeres fædres mål! 23:33Slanger! Slangeyngel! Hvordan kan I flygte fra Helvedets dom! 23:34Derfor, se, jeg sender til jer profeter og vise og skriftlærde, nogle af dem skal I dræbe og korsfæste, og nogle af dem skal I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by 23:35for at alt det retfærdige blod som er blevet udgydt på jorden, skal komme over jer, fra blodet fra den retfærdige Abel indtil blodet fra Zakarias, Barakias’ søn, som I dræbte mellem templet og alteret. 23:36Sandelig siger jeg jer: Alt dette skal komme over denne slægt. 23:37Jerusalem, Jerusalem, som dræber profeter og stener dem som er sendt til dig, hvor ofte har jeg villet samle dine børn som en høne samler sine kyllinger under sine vinger, men I ville ikke. 23:38Se, jeres hus efterlades øde til jer. 23:39For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig før I siger: Velsignet han som kommer i Herrens navn.«