26:1Menda Jesus havde afsluttet alle disse ord, sagde han til sine disciple: 26:2»I ved at om to dage er det påske, og Menneskesønnen skal udleveres til at korsfæstes.« 26:3Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i ypperstepræstens gård; han hed Kajfas. 26:4Og de rådslog om at gribe Jesus med list og dræbe ham, 26:5men de sagde: »Ikke under festen, for at der ikke skal blive oprør blandt folket.«

26:6Men da Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, 26:7kom en kvinde til ham som havde en alabastkrukke med meget kostbar olie, og hun hældte den ud over hans hoved mens han lå til bords. 26:8Men da disciplene så det, harmedes de og sagde: »Hvorfor sådan et spild? 26:9For den kunne være blevet solgt for meget og givet til de fattige.« 26:10men da Jesus vidste det, sagde han til dem: »Hvorfor volder I kvinden besvær? For hun har gjort en god gerning mod mig, 26:11for de fattige har I altid hos jer, men mig har I ikke altid, 26:12for da hun hældte denne olie over mit legeme, forberedte hun mig til begravelsen. 26:13Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden dette evangelium forkyndes, skal der også tales om det hun har gjort, til erindring om hende.«

26:14Da gik en af de tolv, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne, 26:15og han sagde: »Hvad vil I give mig, så jeg forråder ham?« Og de betalte ham tredive sølvmønter. 26:16Fra da af søgte han en gunstig lejlighed til at forråde ham.

26:17På den første dag i de usyrede brøds fest kom disciplene til Jesus og sagde: »Hvor vil du have at vi forbereder påskemåltidet for dig?« 26:18Og han sagde: »Gå til byen til den og den og sig til ham: ›Læreren siger: Min tid er nær, hos dig vil jeg fejre påskemåltid sammen med mine disciple.‹« 26:19Og disciplene gjorde som Jesus havde befalet dem, og de forberedte påskemåltidet. 26:20Da det var blevet aften, lå han til bords sammen med de tolv. 26:21Mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer skal forråde mig.« 26:22De blev meget bedrøvede og begyndte hver især at sige: »Det er vel ikke mig, Herre?« 26:23Han svarede: »Den som dyppede hånden i fadet sammen med mig, han vil forråde mig. 26:24Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen forrådes. Det var bedre for det menneske hvis han ikke var blevet født.« 26:25Men Judas, som forrådte ham, svarede: »Det er vel ikke mig, rabbi?« Han siger til ham: »Du har sagt det.« 26:26Og mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede det, brød det og gav det til sine disciple og sagde: »Tag det og spis det, dette er mit legeme.« 26:27Og han tog bægeret, takkede og gav dem det og sagde: »Drik alle af det, 26:28for dette er mit blod, pagtens, som udgydes for mange til syndernes tilgivelse. 26:29Og jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt før den dag, da jeg skal drikke den ny sammen med jer i min Fars rige.«

26:30Da de have sunget, gik de ud til Oliebjerget. 26:31Da siger Jesus til dem: »I skal alle tage anstød af mig i denne nat, for der står skrevet*: Jeg vil slå hyrden,

og hjordens får skal spredes. 26:32Men efter at jeg er blevet oprejst, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.« 26:33Men Peter sagde til ham: »Hvis alle vil tage anstød af dig, vil jeg aldrig tage anstød.« 26:34Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I denne nat før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange.« 26:35Peter sagde til ham: »Selv hvis jeg skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde også alle disciplene.

26:36Da kom Jesus med dem til et sted som hedder Getsemane, og han sagde til disciplene: »Sæt jer her mens jeg går bort for at bede her.« 26:37Og han tog Peter og de to Zebedæussønner med sig, og han begyndte at blive bedrøvet og angst. 26:38Da sagde han til dem*: »Min sjæl er bedrøvet til døden, bliv her og våg sammen med mig.« 26:39Og han gik lidt videre, faldt på ansigtet og bad: »Min Far, hvis det er muligt, så tag dette bæger fra mig, dog ikke som jeg vil, men som du vil.« 26:40Og han kom hen til disciplene og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: »Så magtede I ikke at våge en time med mig? 26:41Våg og bed for at I ikke skal falde i fristelse, Ånden er villig, men kødet er svagt.« 26:42Igen gik han bort for anden gang og bad: »Min Far, hvis dette ikke kan gå mig forbi uden jeg drikker det, så ske din vilje.« 26:43Og da han igen kom hen til dem, fandt han dem sovende, for deres øjne var tunge. 26:44Og han forlod dem igen, gik bort og bad for tredje gang den samme bøn igen. 26:45Så kom han hen til disciplene og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer. Se, timen er kommet nær, og Menneskesønnen skal udleveres i synderes hænder. 26:46Rejs jer, lad os gå, se han som forråder mig, er kommet nær.«

26:47Endnu mens han talte, se da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste. 26:48Og han som forrådte ham, havde givet dem et tegn og sagt: »Det er ham som jeg kysser, grib ham.« 26:49Straks gik han hen til Jesus og sagde: »Vær hilset, rabbi!« Og han kyssede ham. 26:50Men Jesus sagde til ham: »Ven, hvorfor er du her?« Da gik de hen til ham, lagde hænderne på Jesus og greb ham. 26:51Og se, en af dem som var sammen med Jesus, rakte hånden ud, trak sit sværd, slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af. 26:52Da sagde Jesus: »Stik dit sværd tilbage på dets plads, for alle som griber deres sværd, skal omkomme ved sværd. 26:53Eller mener du at jeg ikke kan bede min Far, så han nu vil stille til tolv legioner engle til rådighed for mig? 26:54Hvordan skulle da skrifterne blive opfyldt, at det skal ske således?« 26:55I den time sagde Jesus til skarerne: »Som mod en røver drog I ud med sværd og knipler for at fange mig; daglig sad jeg i templet og lærte, og I greb mig ikke. 26:56Men alt dette er sket for at profeternes skrifter skulle blive opfyldt.« Da forlod alle disciplene ham og flygtede.

26:57Men de som havde grebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftlærde° og de ældste var samlede. 26:58Men Peter fulgte ham på afstand til ypperstepræstens gård, og han gik indenfor og satte sig hos tjenerne for at se hvad der blev udgangen. 26:59Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte efter falsk vidnesbyrd mod Jesus for at få ham dømt til døden, 26:60og de fandt intet, skønt mange kom og vidnede falsk. Men til sidst kom to, 26:61og de sagde: »Han har sagt: Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det op på tre dage.« 26:62Ypperstepræsten rejste sig og sagde til ham: »Du svarer ikke på hvad disse vidner mod dig?« 26:63Men Jesus tav. Ypperstepræsten sagde til ham: »Jeg tager dig i ed ved den levende Gud, at du siger os om du er Kristus, Guds Søn.« 26:64Jesus sagde til ham: »Du har sagt det. Men jeg siger jer: Fra nu af skal I se Menneskesønnen sidde ved kraftens højre hånd og komme på himlens skyer.« 26:65Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Han har spottet Gud! Hvad har vi endnu brug for af vidner? Se, I har nu hørt bespottelsen. 26:66Hvad mener I?« Og de svarede: »Han er skyldig til døden.« 26:67Så spyttede de ham i ansigtet, og de slog ham med knytnæver, og de slog ham med stokke, 26:68og de sagde: »Profeter for os, Kristus, hvem er det som slog dig?«

26:68Men Peter sad udenfor i gården, og en tjenestepige kom til ham og sagde: »Du var også sammen med Jesus fra Galilæa.« 26:70Men han nægtede overfor alle og sagde: »Jeg ved ikke hvad du taler om.« 26:71Og da han gik ud til porten, så en anden pige ham, og hun sagde til dem der var dér: »Han var sammen med Jesus fra Nazaret.« 26:72Og igen nægtede han med en ed: »Jeg kender ikke det menneske.« 26:73Men lidt efter kom de som stod der, hen og sagde til Peter: »Sandelig, du er også en af dem, for din talemåde afslører dig.« 26:74Da begyndte han at forbande sig og sværge: »Jeg kender ikke det menneske.« 26:72Og Peter huskede det ord Jesus havde sagt: »Før hanen galer, har du fornægtet mig tre gange.« Og han gik udenfor og græd bittert.