Den Frie Bibel

Matthæusevangeliet, kapitel 21

21:1Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage på Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted 21:2og sagde til dem: »Gå til landsbyen overfor jer, og straks vil I finde et æsel som står bundet, og et føl sammen med det; løs dem og før dem til mig. 21:3Og hvis nogen siger noget til jer, så sig: ›Herren har brug for dem,‹ og straks vil han sende dem. 21:4Men dette er sket for at det skulle opfyldes, som er blevet talt ved profeten, som sagde:
21:5»Sig til Zions datter:
se din konge kommer til dig,
ydmyg og ridende på et æsel
og på et trældyrs føl.«
21:6Disciplene gik hen og gjorde som Jesus havde pålagt dem, 21:7og de bragte æslet og føllet, de lagde deres kapper på dem, og han satte sig på dem. 21:8Og den meget store skare strøede deres kapper på vejen, mens andre skar grene af træerne, og de strøede dem på vejen. 21:9Skarerne, som gik foran ham og som fulgte ham, råbte: »Hosianna, Davids søn, velsignet er han som kommer i Herrens navn, Hosianna i det højeste!«
          

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Torben Kjær
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 28.05.2021