1:1Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge, 1:2for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord; 1:3for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished; 1:4for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt. 1:5Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre; 1:6for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.

1:7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning. 1:8Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov; 1:9thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

1:10Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke! 1:11Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag; 1:12vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; 1:13vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov; 1:14du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose: 1:15Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti; 1:16thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod; 1:17thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne; 1:18og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv. 1:19Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.

1:20Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne; 1:21paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord: 1:22Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab? 1:23Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord. 1:24Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt; 1:25og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse: 1:26Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for; 1:27naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder: 1:28Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig. 1:29Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt, 1:30fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse: 1:31Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad. 1:32Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv. 1:33Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.