26:1Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare. 26:2Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind. 26:3En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg. 26:4Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig. 26:5Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne. 26:6Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare. 26:7Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund. 26:8Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære. 26:9Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.

26:10Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.

26:11Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.

26:12Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

26:13Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne. 26:14Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng. 26:15Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen. 26:16Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.

26:17Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.

26:18Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død, 26:19saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?

26:20Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte. 26:21Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv. 26:22En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

26:23Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte. 26:24Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig. 26:25Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte. 26:26Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen. 26:27Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage. 26:28En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.