11:1Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed. 11:2Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom. 11:3De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen. 11:4Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden. 11:5Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed. 11:6De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab. 11:7Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse. 11:8Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted. 11:9Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige. 11:10En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel. 11:11Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den. 11:12Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier. 11:13Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen. 11:14Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse. 11:15Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg. 11:16En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom. 11:17Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand. 11:18Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand. 11:19Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død. 11:20De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed. 11:21Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme. 11:22Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har. 11:23De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning. 11:24Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel. 11:25En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget. 11:26Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud. 11:27Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares. 11:28Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad. 11:29Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet. 11:30Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle. 11:31Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?