Agur taler om sin Uforstandighed i guddommelige Sager og om Gud og hans Søn og om Guds Ord, hvortil man intet skal lægge, 1-6; beder imod Forfængelighed, Løgn, Armod og Rigdom, 7-9; vil ej, at man maa bagtale en Tjener for sin Herre, 10; og taler om fire vederstyggelige Ting, 11-14; om fire umættelige Ting, 15. 16; om Foragt for Forældre, 17; om fire uransagelige Ting, 18. 19; om en Horekvindes Uforskammethed, 20; om fire utaalelige Ting, 21-23; om fire smaa, dog berømmelige Ting, 24-28; om fire Ting, som have en god Gang, 29-31; om ej at forhærde sig i sine Forseelser, 32. 33.
30:1Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
30:2Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
30:3Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
30:4Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
30:5Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
30:6Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
30:7Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
30:8Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
30:9at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
30:10Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
30:11Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
30:12der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
30:13der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
30:14der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
30:15Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!“ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!“
30:16Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!“
30:17Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
30:18Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
30:19Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
30:20Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
30:21Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
30:22Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
30:23under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
30:24Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
30:25Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
30:26Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
30:27Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
30:28Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
30:29Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30:30Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
30:31Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
30:32Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
30:33Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.