Salomo taler om at antage Tugt, 1. 18. 24; om viis og daarlig Tale, 2. 3. 5. 14; om Ladhed og Flid, 4. 11. 23; om oprigtige, retfærdige, gode og ugudelige Mennesker, 6. 9. 21. 22. 25; om Rigdom og Fattigdom, 7. 8; om Hovmod, 10; om Haab og Begæring, 12. 19; om Guds Ords Foragt og om Gudsfrygt, 13; om Forstand og Klogskab, 15. 16; om et tro og et utro Sendebud, 17; om Omgængelse med vise og Daarer, 20.
13:1En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
13:2Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
13:3Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
13:4Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
13:5Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
13:6Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
13:7Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
13:8En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
13:9De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
13:10Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
13:11Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
13:12Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
13:13Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
13:14Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
13:15En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
13:16Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
13:17Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
13:18Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
13:19Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
13:20Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
13:21Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
13:22Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
13:23Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
13:24Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
13:25Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.