Den Frie Bibel

Salomos Ordsprog, kapitel 24

Salomo formaner til at fly de ugudeliges, Spotteres og Daarers Omgængelse, hvis Egenskaber han beskriver, 1-2. 8. 9. 15. 16. 19. 20; taler om Visdom og Raad, 2-7. 13-14; om Efterladenhed, 10; om de uskyldiges Redning, 11-12; om de retfærdiges Genvordigheder og Frelse, 15-16; om Glæde over Fjendens Fald, 17-18; om at frygte Herren og Kongen, 21; om ej at have Del med de vankelmodige, 22-23; om Dommeres Embede, 23-25; om ret Svar, 26; om Husholdning, 27; om falsk Vidnesbyrd og Hævngerrighed, 28-29; om Ladhed, 30-34.

24:1Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem! 24:2Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd. 24:3Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det; 24:4og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods. 24:5En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft. 24:6Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse. 24:7Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund. 24:8Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand. 24:9Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk. 24:10Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe. 24:11Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage! 24:12Naar du siger: „Se, vi kende det ikke“, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning? 24:13Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane; 24:14lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres. 24:15Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem! 24:16Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken. 24:17Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler; 24:18at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig. 24:19Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige! 24:20Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes. 24:21Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer! 24:22Thi Ulykke fra dem[1]d. e. fra Gud og Kongen. kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den? 24:23Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt. 24:24Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham. 24:25Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem. 24:26Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord. 24:27Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
24:28Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber? 24:29Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
24:30Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard, 24:31og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt. 24:32Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom: 24:33At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —, 24:34saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.