7:1Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig. 7:2Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten. 7:3Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle! 7:4Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;

7:5for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte. 7:6Thi jeg saa ud af mit Hus’s Vindu, igennem mit Gitter; 7:7og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand, 7:8og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus, 7:9i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket. 7:10Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet, 7:11støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus. 7:12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner. 7:13Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham: 7:14Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter; 7:15derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig. 7:16Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten; 7:17jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel; 7:18kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov; 7:19thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort; 7:20han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen. 7:21Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber. 7:22Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse, 7:23indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.

7:24Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord! 7:25Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier; 7:26thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget. 7:27Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre.