8:1Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst? 8:2Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den; 8:3ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den: 8:4Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn. 8:5I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand. 8:6Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished. 8:7Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber. 8:8I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem. 8:9De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab. 8:10Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld. 8:11Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

8:12Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad. 8:13Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg. 8:14Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til. 8:15Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret. 8:16Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden. 8:17Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig. 8:18Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed. 8:19Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv. 8:20Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier, 8:21til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre. 8:22Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid. 8:23Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var. 8:24Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til. 8:25Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født. 8:26Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv. 8:27Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden; 8:28der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted; 8:29der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold: 8:30Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider; 8:31jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

8:32Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje. 8:33Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare! 8:34Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper. 8:35Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren. 8:36Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.