Den Frie Bibel

Salomos Ordsprog, kapitel 16

Salomo lærer, at Gud regerer et Menneskes Tunge, Gang og Lodkastningen, 1. 9 33; om Selvklogskab, 2. 25; om at forlade sig paa Herren, 3. 20; om Guds Gerninger, 4; om Hovmod, 5. 18. 19; om Miskundhed og Herrens Frygt, 6; om Fred med Fjender, 7; om Nøjsomhed, 8; om Konger, 10. 12-15; om Vægt, 11; om Visdom, 16; om de oprigtiges Vej, 17; om de vises Tale, 21-24; om Arbejdsomhed, 26; om en unyttig og fortrædelig Mand, 27-30; om graa Haar, 31; om Langmodighed, 32.

16:1Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren. 16:2Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne. 16:3Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes. 16:4Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag. 16:5Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig. 16:6Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde. 16:7Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham. 16:8Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret. 16:9Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang. 16:10Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom. 16:11Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk. 16:12Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen. 16:13Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han. 16:14Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den. 16:15I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn. 16:16At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv? 16:17De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej. 16:18Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed. 16:19Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige. 16:20Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig. 16:21Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom. 16:22Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed. 16:23Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber. 16:24Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene. 16:25Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden. 16:26Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham. 16:27En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild. 16:28En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig. 16:29En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god. 16:30Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde. 16:31Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej. 16:32Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad. 16:33Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.