17:1Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte. 17:2En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre. 17:3Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren. 17:4Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse. 17:5Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig. 17:6Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre. 17:7Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn. 17:8Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke. 17:9Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig. 17:10Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange. 17:11Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham. 17:12Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed. 17:13Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige. 17:14Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem. 17:15Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed. 17:16Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand? 17:17En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste. 17:19Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj. 17:20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke. 17:21Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig. 17:22Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene. 17:23Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier. 17:24For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende. 17:25En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse. 17:26Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret. 17:27Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig. 17:28Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.