6:1Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede; 6:2har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Munds Ord: 6:3Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste! 6:4Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre. 6:5Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

6:6Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis. 6:7Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker, 6:8bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise. 6:9Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn? 6:10Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile: 6:11Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.

6:12Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund; 6:13den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre; 6:14den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted. 6:15Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.

6:16Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl: 6:17Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod; 6:18et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde; 6:19den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

6:20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov. 6:21Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals! 6:22Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig. 6:23Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;

6:24at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed. 6:25Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage! 6:26Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl. 6:27Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op? 6:28Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes? 6:29Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf. 6:30Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig; 6:31men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus’s Gods. 6:32Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt. 6:33Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes. 6:34Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag; 6:35han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.