Salomo taler om viis og daarlig Tale, 1. 2. 4. 7. 23. 26. 28; om Guds Alvidenhed, 3. 11; om Tugt og Revselse, 5. 10. 12. 31-33; om de uretfærdiges og ugudeliges Gods, 6; om deres Gudstjeneste og Veje, 8. 9. 24. 29; om Glæde og Sorg, 13. 15; om Visdom og Daarlighed, 14. 21; om Nøjsomhed med Herrens Frygt og Kærlighed, 16. 17; om Vrede og Langmodighed, 18; om Ladhed, 19; om gode og slette Børn, 20; om Raadslagning, 22; om hovmodige, 25; om de ondes Anslag, 26; om Gerrighed og Skænk, 27; om godt Rygte, 30; om Gudsfrygt og Ydmyghed, 33.
15:1Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
15:2De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
15:3Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
15:4Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
15:5Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
15:6I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
15:7De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
15:8De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
15:9De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
15:10Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
15:11Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
15:12En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
15:13Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
15:14Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15:15Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
15:16Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
15:17Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
15:18En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
15:19Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
15:20En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
15:21Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
15:22Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
15:23Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
15:24Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil.
15:25Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
15:26Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
15:27Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
15:28Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
15:29Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
15:30Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
15:31Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
15:32Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
15:33Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.