Salomo taler om Tugt, 1; om gode, retfærdige, oprigtige og om ugudelige Mennesker, 2. 3. 5. 7. 10. 12. 21, 26. 28; om gode og onde Kvinder, 4; om sande og falske Taler og Vidnesbyrd, 6. 8. 13. 14. 17. 18. 22; om ydmyge og storagtige, 9; om flittige og lade og om Bedragere, 11. 24. 27; om Daarers Veje og Forhold og om de sagtmodiges Visdom og Tavshed, 15. 16. 23; om Sanddruhed og Falskhed, 19. 20; om Hjertesorg og Glæde, 25.
12:1Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
12:2Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
12:3Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
12:4En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
12:5De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
12:6De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
12:7De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
12:8En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
12:9Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
12:10Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
12:11Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
12:12Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
12:13I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
12:14En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
12:15Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
12:16Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
12:17Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
12:18Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
12:19Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
12:20Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
12:21Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
12:22Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
12:23Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
12:24De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
12:25Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
12:26Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
12:27Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
12:28Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.