Salomo taler om fattige og rige, 1. 4. 7; om Ubetænksomhed, 2; om Daarer og Bespottere, 3. 10. 29; om Venner, 4; om falsk Vidnesbyrd og Løgn, 5. 9. 22. 28; om Gavmildhed, 6.17. 22; om Forstand og Visdom, 8. 11. 20. 21. 25; om Kongens Naade og Unaade, 12; om daarlige og ugudelige Børn, 13. 26; om kivagtige og forstandige Kvinder, 13. 14; om Ladhed, 15.24; om Gudfrygtighed og Ugudelighed, 16. 23; om Tugt, 18. 20. 25. 27; om Vrede, 19.
19:1Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.
19:2Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.
19:3Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.
19:4Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.
19:5Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.
19:6Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.
19:7Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.
19:8Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.
19:9Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.
19:10Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
19:11Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse
19:12Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.
19:13En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.
19:14Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.
19:15Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.
19:16Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.
19:17Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.
19:18Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!
19:19Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.
19:20Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.
19:21Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.
19:22Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.
19:23At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
19:24Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.
19:25Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.
19:26Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.
19:27Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.
19:28Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.
19:29Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.