31:1Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham. 31:2Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn! 31:3Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger. 31:4Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik, 31:5at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret. 31:6Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen, 31:7at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu. 31:8Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret. 31:9Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!

31:10Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler. 31:11Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke. 31:12Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage. 31:13Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder. 31:14Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra. 31:15Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde. 31:16Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard. 31:17Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke. 31:18Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten. 31:19Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen. 31:20Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige. 31:21Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj. 31:22Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning. 31:23Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet. 31:24Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs. 31:25Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid. 31:26Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge. 31:27Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød. 31:28Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa: 31:29„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen“. 31:30Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses. 31:31Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.