18:1Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast. 18:2Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig. 18:3Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse. 18:4Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde. 18:5Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen. 18:6Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag. 18:7Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl. 18:8En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug. 18:9Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland. 18:10Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet. 18:11Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke. 18:12Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed. 18:13Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam. 18:14En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det? 18:15Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab. 18:16Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer. 18:17Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham. 18:18Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige. 18:19En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads. 18:20En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser. 18:21Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt. 18:22Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren. 18:23Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord. 18:24En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.