22:1Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld. 22:2Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle. 22:3Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde. 22:4Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv. 22:5Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem. 22:6Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra. 22:7Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner. 22:8Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort. 22:9Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød. 22:10Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op. 22:11Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen. 22:12Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord. 22:13Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne. 22:14Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri. 22:15Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham. 22:16Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel. 22:17Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab! 22:18Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber. 22:19Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig. 22:20Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning 22:21for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed? 22:22Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten. 22:23Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.

22:24Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand, 22:25at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.

22:26Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld. 22:27Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?

22:28Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.

22:29Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.