20:1Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis. 20:2Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv. 20:3Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den. 20:4Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet. 20:5Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op. 20:6Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand? 20:7Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham. 20:8En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne. 20:9Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd? 20:10To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren. 20:11Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret. 20:12Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort. 20:13Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød. 20:14Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig. 20:15Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar. 20:16Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte. 20:17Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus. 20:18Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse! 20:19Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet. 20:20Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket. 20:21Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste. 20:22Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig. 20:23To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode. 20:24En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej? 20:25Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!“ og først efter Løfterne betænke det. 20:26En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem. 20:27Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre. 20:28Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed. 20:29En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar. 20:30En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.