Den Frie Bibel

Salomos Ordsprog, kapitel 23

Salomo taler om at faa Mad hos store Herrer og avindsfulde Folk, 1-8. 6-8; om Rigdom, 4-5; om Tale til Daarer, 9; om gamle Landemærker, 10; om faderløse, 10-11; om Tugt, 12-14. 23; om Visdom, Sandhed og Forstand, 15-16. 19. 23-24; om Nidkærhed imod Syndere, 17-18; om gode Børn, 24; om Vindrankere og Fraadsere, 20-21. 29-85; om Søvn, 21; om Lydighed imod Forældre, 22. 25; om at give Herren sit Hjerte, 26; om at vogte sig for Skøger, 27-28.

23:1Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt, 23:2og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed. 23:3Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad. 23:4Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil! 23:5Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen. 23:6Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter! 23:7Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig. 23:8Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord. 23:9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab. 23:10Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre! 23:11Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig. 23:12Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord! 23:13Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf. 23:14Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. 23:15Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig, 23:16og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished. 23:17Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt! 23:18Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres. 23:19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen. 23:20Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød. 23:21Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter. 23:22Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel. 23:23Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand. 23:24Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham. 23:25Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig! 23:26Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje. 23:27Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd. 23:28Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene. 23:29Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne? 23:30De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik. 23:31Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned. 23:32Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk; 23:33dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting; 23:34og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten: 23:35„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den[1]nemlig Vinen. endnu engang.“

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.