Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 17

Moses slår vand af klippen

17:1Så brød hele Israels børns menighed op fra Sins ørken og drog videre fra sted til sted efter anvisning,[1]Ordret: »mund«, her kan det også oversættes: »befaling«. og de slog lejr i Refidim, men folket havde intet vand at drikke. 17:2Folket kivedes med Moses og de sagde: »Giv os vand, så vi kan drikke!«; men Moses sagde til dem: »Hvorfor vil I kives med mig? Hvorfor ville I friste 17:3Men folket tørstede dér efter vand, og folket knurrede mod Moses og sagde: »Hvorfor har du ført os op fra Egypten, er det for at dræbe mig og mine børn og mit kvæg med tørst?« 17:4Da skreg Moses til og sagde: »Hvad skal jeg gøre ved dette folk? Om lidt stener de mig!« 17:5Men sagde til Moses: »Gå frem foran folket og tag nogle af Israels ældste med dig, og tag din stav med hvilken du slog på Nilen,[2]Ordret: »floden«, men det er Nilen, der er tænkt på. i din hånd og gå. 17:6Se, jeg vil stå foran dig dér på klippen ved Horeb, og du skal slå på klippen, så skal der strømme vand ud af den så folket kan drikke.« Og Moses gjorde sådan for øjnene af Israels ældste. 17:7Så kaldte han stedets navn Massa[a]Betyder: »fristelse«. og Meriba[b]Betyder: »kiv«. på grund af Israels børns kiv, og fordi de havde fristet og sagt: »Mon er i vor midte eller ej?«

Kamp med amalekitterne

17:8Amalek kom og gik til angreb mod Israel i Refidim. 17:9Da sagde Moses til Josva:[c]Josva hed egentlig »Hosea« (betyder:»hjælp«), men fik af Moses navnet »Josva« (betyder: » er hjælp«), se 4 Mos 13,16. »Udvælg os nogle mænd og ryk ud og kæmp mod Amalek; i morgen vil jeg stille mig på toppen af højen med Guds stav i min hånd.« 17:10Josva gjorde som Moses havde sagt til ham om at kæmpe mod Amalek, og Moses, Aron og Hur gik op på toppen af højen. 17:11Og det skete, når Moses løftede sin hånd, fik Israel overtaget; men når han lod sin hånd synke, fik Amalek overtaget. 17:12Da Moses’ hænder blev tunge, tog de en sten og lagde under ham, og han satte sig på den; og Aron og Hur støttede hans hænder, en på den ene side og en på den anden side, så hans hænder stadig blev holdt oppe indtil solen gik ned. 17:13Og Josva svækkede Amalek og dets folk[d]Det vil sige: dets hær. med sværdets klinge. 17:14 sagde til Moses: »Skriv dette til erindring i bogen, og indprent[3]Ordret: »læg det«. det i Josvas ører: At jeg afgjort[4]Den hebraiske tekst har fordoblet verbet; det bruges til at understrege, at noget helt afgjort skal ske. vil udslette Amaleks minde under himlen.« 17:15Moses byggede et alter og gav det navnet: » er mit banner.« 17:16Han sagde: » Sandelig,[5]Oversættelsen af er omdiskuteret. I de fleste sammenhænge skal det oversættes: »for/thi«, evt. »fordi«. Især det sidste kan nok give mening her. Oversættelsen bliver: »Fordi en hånd er rakt ud mod trone, fører krig mod Amalek« (se også de næste noter). det[e]Alteret. er et mindesmærke over [6]Den hebraiske tekst har Guds navn i forkortet form: yāh. plan:[7]Hele denne første sætning er sprogligt vanskelig. Det hænger sammen med en meget kort formulering og med usikkerhed om betydningen af især ordet: kēs, der som regel opfattes som kortform for: kissēˀ: »trone« (jf. noten ovenfor). En del oversættere regner det for at være en variant af: nēs (»banner«), så oversættelsen skal være: »Hånd på banner«. Atter andre vil aflede det af verbet kss (»beregne«), så det skal oversættes: »plan«. Det forudsætter at yād (»hånd«) skal oversættes: »mindesmærke«, som det skal i nogle sammenhænge. Denne forståelse er valgt her, men det må understreges, at usikkerheden er udtalt. der vil være krig for mod Amalek fra slægt til slægt.«

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 22.04.2020