Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 1

Indledning: Israelitterne i Egypten

1:1Og disse er navnene på Israels sønner som kom til Egypten; med Jakob kom enhver med sin familie:[1]bayit betyder ordret både »hus« og »familie«. Her er det det sidste der er tale om. 1:2Ruben, Simeon, Levi og Juda, 1:3Issakar, Zebulon og Benjamin, 1:4Dan og Naftali, Gad og Asher. 1:5Alle personer[2]nefeš skal oftest oversættes: »sjæl«, men her er det betegnelse for: »person«. som var udgået af Jakobs lænd, var halvfjerds personer; men Josef var[a]Der skal formodentlig underforstås et: »allerede«. i Egypten. 1:6Josef døde, og alle hans brødre og hele denne slægt. 1:7Men Israels børn var frugtbare og vrimlede og blev mange, og de blev uhyre[3]Ordret: »meget, meget«. talrige, og landet blev fuldt af dem.

Undertrykkelse ved tvangsarbejde – og dog stor frugtbarhed

1:8Nu kom der en ny konge over Egypten som ikke kendte Josef. 1:9Han sagde til sit folk: »Se, Israels børns folk er flere[4]rav min kan både oversættes: »større end« og: »flere end«. og mægtigere end vi. 1:10Lad os handle klogt imod dem[5]Den hebraiske tekst har singularis (»… imod det, så det …«) om det israelitiske folk i alle versene 10-14 så de ikke skal blive endnu flere, så det kan ske, hvis der kommer krig, at de også slutter sig til vore fjender og fører krig imod os og drager op[6]Det hebraiske verbum: ʕālāʰ (ordret: »stige op«) bruges ofte som betegnelse for at drage til Israel eller Jerusalem. Farao talte ikke hebraisk, men forfatteren har formentlig brugt ordet for at angive at Farao dog kendte til Israels håb. Det hebraiske ord for at »drage ud« er: yāṣāʔ. fra landet.« 1:11Så satte de hoverifogeder over dem for at de skulle plage dem med deres tvangsarbejde; og man byggede forrådsbyer til Farao, nemlig Pitom og Ramses.[7]En mere korrekt gengivelse af navnet ville være: »Ra’amses«. 1:12Men jo mere de plagede dem, desto flere[8]Kan også oversættes: »større«. blev de, og desto mere bredte de sig, og de frygtede for Israels børn. 1:13Egypterne[9]Ordret: »Egypten«. tvang med mishandling Israels børn til at arbejde. 1:14De gjorde dem deres liv surt med hårdt arbejde med ler og teglsten og med al slags arbejde på marken; alt det trællearbejde tvang de dem til med mishandling.

Jordemødrenes indsats

1:15Egyptens konge sagde til de hebraiske jordemødre – af hvilke den enes navn var Shifra og den andens navn Pua – 1:16han sagde: »Når I hjælper de hebraiske kvinder ved fødslen, så skal I se efter de to sten:[10]Det er omdiskuteret, hvad hāʔovnāyim betyder; om det (med en anden vokalisering, se nedenfor) skal opfattes som dualis af ʔeven (»sten«, altså: »to sten«) eller af ʔōven, der ellers kun optræder i Jer 18,3 (ligeledes i dualis), hvor det betegner pottemagerens drejeskive (med to stenskiver som i en kværn). Hvis ordet her skal afledes af ʔōven, betegner det her formodentlig et sæde som den fødende sad på. Disse »fødesten« er kendt fra både egyptiske relieffer og tekster. Masoreternes vokalisering tyder på at de har opfattet det som dualis af ʔōven. Hvis teksten havde været uvokaliseret – som den oprindelig var – ville man umiddelbart formodentlig have læst ordet som dualis af ʔeven (»sten«). Hvis det er en søn, så dræb ham, og hvis det er en datter, så må hun leve.« 1:17Men jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke som Egyptens konge havde sagt til dem, men lod drengene leve. 1:18Da kaldte Egyptens konge på jordemødrene og sagde til dem: »Hvorfor har I gjort denne gerning så I lod drengene leve?« 1:19Men jordemødrene svarede Farao at de hebraiske kvinder ikke er som de egyptiske, »for de er livskraftige; førend jordemoderen kommer til dem, har de født.« 1:20Gud gjorde vel imod jordemødrene, og folket blev stort, og de blev meget talrige. 1:21Og fordi jordemødrene frygtede Gud, gav han dem familie.[11]bayit betyder ordret både »hus« og »familie«. Her er det det sidste der er tale om.

Befaling om at drukne drengene

1:22Så bød Farao hele sit folk og sagde: »Hver nyfødt søn skal I kaste i floden, og hver datter skal I lade leve.«

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 16.07.2019