Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 3

Moses’ kaldelse

3:1Moses vogtede småkvæg for sin svigerfar Jetro, Midjans præst, og han drev småkvæget om på den anden side af ørkenen og kom til Guds-bjerget Horeb. 3:2 budbringer[1]Oversættes ofte: »engel«. viste sig for ham i en ildflamme[2]Betydningen af ordet: labbat er usikker og omdiskuteret. Ordet optræder i GT kun her. Oftest regner man det for en forkortelse/skrivefejl for: lahevet: »flamme«. Forskellen er mindre end den ser ud på dansk. Det drejer sig om bogstaverne: lhbt og: lbt. fra midt i tornebusken, han så, og bemærk: tornebusken brændte i ilden, men tornebusken blev ikke fortæret. 3:3Moses sagde: »Jeg vil gå over og se dette store syn. Hvorfor brænder tornebusken ikke op?« 3:4Da så at han gik over for at se, råbte Gud til ham fra midten af tornebusken og sagde: »Moses! Moses!« Og han sagde: »Se, her er jeg.« 3:5Han sagde: »Kom ikke nærmere herhen. Tag dine sandaler af dine fødder, for det sted du står på, er hellig jord.« 3:6Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, for han frygtede for at se på Gud.

Moses’ opgave

3:7Så sagde : »Jeg har i høj grad[3]Den hebraiske tekst har verbet rʔh (»se«) to gange: Først som infinitiv og derefter som qatal. Det er en almindelig måde i hebraisk til forstærkelse af verbet. set mit folks elendighed i Egypten, og jeg har hørt dets[4]Ordret: »deres«. klageskrig over dets slavefogeder. Jo, jeg har kendt dets smerter. 3:8Jeg er steget ned for at redde det fra Egyptens hånd og for at føre det op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land der flyder med mælk og honning,[a]Med »honning« er der formodentlig tænkt bredere end på dansk. Det omfatter også frugtsaft af især dadler og figner. til kana’anæernes og hittitternes og amoritternes og perizzitternes og hivvitternes og jebusitternes sted. 3:9Og nu, se, Israels børns klagekrig er kommet til mig, og jeg har også set den trængsel, hvormed egypterne undertrykker dem. 3:10Så gå nu! Jeg vil sende dig til Farao, og du skal føre mit folk, Israels børn, ud af Egypten.« 3:11Moses sagde til Gud: »Hvem er jeg at jeg skulle gå til Farao, og at jeg skulle føre Israels børn ud af Egypten?« 3:12Men han sagde: »Sandelig, jeg vil være med dig. Og dette[5]Den hebraiske tekst kan dog muligvis også forstås sådan at det er selve det at Gud er med Moses, der er tegnet. Moses vil opleve at ting lægger sig til rette. Og derfor skal han og folket »tjene Gud på dette bjerg«. skal være tegnet for dig på at det er mig der har sendt dig: Når du fører folket ud af Egypten, skal I tjene Gud på dette bjerg.« 3:13Moses sagde til Gud: »Se, når jeg kommer til Israels børn og siger til dem: ›Jeres fædres Gud har sendt mig til jer,‹ og de siger til mig: ›Hvad er hans navn?‹[b]Når spørgepartiklen māʰ forbindes med šēm (»navn«), spørges der først og fremmest til navnets indhold og betydning, personens væsen og karakter. Hvad skal jeg så sige til dem?« 3:14Men Gud sagde til Moses: »Jeg vil være den jeg vil være.«[c]Det hebraiske: ʔehᵊyeʰ ʔᵃšer ʔehᵊyeʰ er overordentlig vanskeligt at oversætte og fange ind. Traditionelt oversættes det: »Jeg er den jeg er.«. Denne oversættelse kan meget let forstås sådan at Gud er statisk. I sammenhængen er der tale om det modsatte. Med et: ʔehᵊyeʰ tilkendegiver Gud i vers 12 at han vil være med Moses. Det må også klinge med i formuleringen her: Gud vil være nærværende og aktiv som den han vil være. Det sidste er så også udtryk for at Gud ikke er bundet til altid at være til stede som mennesker forventer eller ønsker – eller frygter. Og han sagde: »Sådan skal du sige til Israels børn: ›Jeg vil være‹[6]Oversættes ofte: »Jeg er«. har sendt mig til jer.«

Instruktioner til Moses

3:15Gud sagde endvidere til Moses: »Sådan skal du sige til Israels børn: ›, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.‹ Dette er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg huskes[7]Ordret: »dette er mit minde«. fra slægt til slægt. 3:16Gå, og du skal samle Israels ældste og sige til dem: ›, jeres fædres Gud, har vist sig for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og har sagt: Jeg har nøje[8]Den hebraiske tekst har verbet pqd (»være opmærksom på«) to gange: Først som infinitiv og derefter som qatal. Det er en almindelig måde i hebraisk til forstærkelse af verbet. været opmærksom på jer og på det der er sket jer i Egypten. 3:17Og jeg har sagt at jeg vil føre jer op fra Egyptens elendighed til kana’anæernes og hittitternes og amoritternes og perizzitternes og hivvitternes og jebusitternes land, til et land der flyder med mælk og honning.‹ 3:18De vil høre på dig,[9]Ordret: »på din røst«. og du skal gå, du og Israels ældste, til Egyptens konge, og I skal sige til ham: ›, hebræernes Gud, har mødt os, og nu, tillad os gå tre dages rejse ud i ørkenen og ofre til vor Gud.‹ 3:19Men jeg ved at Egyptens konge ikke vil give jer lov til at gå, heller ikke under en stærk hånd.[10]Meningen må være: »heller ikke selv om han mærker en stærk hånd «. Andre oversættelser følger Septuaginta og Vulgata: »medmindre det er under en stærk hånd.« Den masoretiske tekst har: wᵊlōʔ, Septuaginta forudsætter: ʔim lōʔ. 3:20Men jeg vil række min hånd ud og slå Egypten med alle mine undere som jeg vil gøre midt i det, og derefter vil han lade jer rejse. 3:21Og jeg vil give[d]Den masoretiske tekst har et ordspil med verbet ntn (»give«): Egypternes konge vil ikke give lov (vers 19), men Gud vil give egypterne gunst for dette folk. Farao vil ikke give, men Gud vil sørge for, at hans folk giver rigeligt. dette folk gunst i egypternes øjne, og det skal ske, når I skal rejse at I ikke skal rejse tomhændede. 3:22Men en kvinde skal bede sin naboerske og den der bor i hendes hus, om ting af sølv og ting af guld og klæder, og dem skal I lægge på jeres sønner og på jeres døtre, og så har I plyndret Egypten.«

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 22.04.2020