3:1Moses vogtede småkvæg for sin svigerfar Jetro, Midjans præst, og han drev småkvæget om på den anden side af ørkenen og kom til Guds-bjerget Horeb. 3:2HERRENS budbringer viste sig for ham i en ildflamme fra midt i tornebusken, han så, og bemærk: tornebusken brændte i ilden, men tornebusken blev ikke fortæret. 3:3Moses sagde: »Jeg vil gå over og se dette store syn. Hvorfor brænder tornebusken ikke op?« 3:4Da HERREN så at han gik over for at se, råbte Gud til ham fra midten af tornebusken og sagde: »Moses! Moses!« Og han sagde: »Se, her er jeg.« 3:5Han sagde: »Kom ikke nærmere herhen. Tag dine sandaler af dine fødder, for det sted du står på, er hellig jord.« 3:6Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, for han frygtede for at se på Gud.

3:7Så sagde HERREN: »Jeg har i høj grad set mit folks elendighed i Egypten, og jeg har hørt dets klageskrig over dets slavefogeder. Jo, jeg har kendt dets smerter. 3:8Jeg er steget ned for at redde det fra Egyptens hånd og for at føre det op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land der flyder med mælk og honning, til kana’anæernes og hittitternes og amoritternes og perizzitternes og hivvitternes og jebusitternes sted. 3:9Og nu, se, Israels børns klagekrig er kommet til mig, og jeg har også set den trængsel, hvormed egypterne undertrykker dem. 3:10Så gå nu! Jeg vil sende dig til Farao, og du skal føre mit folk, Israels børn, ud af Egypten.« 3:11Moses sagde til Gud: »Hvem er jeg at jeg skulle gå til Farao, og at jeg skulle føre Israels børn ud af Egypten?« 3:12Men han sagde: »Sandelig, jeg vil være med dig. Og dette skal være tegnet for dig på at det er mig der har sendt dig: Når du fører folket ud af Egypten, skal I tjene Gud på dette bjerg.« 3:13Moses sagde til Gud: »Se, når jeg kommer til Israels børn og siger til dem: ›Jeres fædres Gud har sendt mig til jer,‹ og de siger til mig: ›Hvad er hans navn?‹ Hvad skal jeg så sige til dem?« 3:14Men Gud sagde til Moses: »Jeg vil være den jeg vil være.« Og han sagde: »Sådan skal du sige til Israels børn: ›Jeg vil være‹ har sendt mig til jer.«

3:15Gud sagde endvidere til Moses: »Sådan skal du sige til Israels børn: ›HERREN, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.‹ Dette er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg huskes fra slægt til slægt. 3:16Gå, og du skal samle Israels ældste og sige til dem: ›HERREN, jeres fædres Gud, har vist sig for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og har sagt: Jeg har nøje været opmærksom på jer og på det der er sket jer i Egypten. 3:17Og jeg har sagt at jeg vil føre jer op fra Egyptens elendighed til kana’anæernes og hittitternes og amoritternes og perizzitternes og hivvitternes og jebusitternes land, til et land der flyder med mælk og honning.‹ 3:18De vil høre på dig, og du skal gå, du og Israels ældste, til Egyptens konge, og I skal sige til ham: ›HERREN, hebræernes Gud, har mødt os, og nu, tillad os gå tre dages rejse ud i ørkenen og ofre til HERREN vor Gud.‹ 3:19Men jeg ved at Egyptens konge ikke vil give jer lov til at gå, heller ikke under en stærk hånd. 3:20Men jeg vil række min hånd ud og slå Egypten med alle mine undere som jeg vil gøre midt i det, og derefter vil han lade jer rejse. 3:21Og jeg vil give dette folk gunst i egypternes øjne, og det skal ske, når I skal rejse at I ikke skal rejse tomhændede. 3:22Men en kvinde skal bede sin naboerske og den der bor i hendes hus, om ting af sølv og ting af guld og klæder, og dem skal I lægge på jeres sønner og på jeres døtre, og så har I plyndret Egypten.«