34:1HERREN sagde til Moses: »Tilhug dig to stentavler ligesom de første, så vil jeg på tavlerne skrive de ord som var på de første tavler som du knuste. 34:2Du skal være parat til i morgen; du skal om morgenen stige op på Sinajs bjerg og stille dig dér hos mig på bjergets top. 34:3Ingen må stige op sammen med dig, og heller ikke må nogen vise sig på hele bjerget; hverken småkvæg eller hornkvæg må græsse hen imod dette bjerg.« 34:4Så tilhuggede han to stentavler ligesom de første, og Moses stod op tidligt om morgenen og steg op på Sinajs bjerg, som HERREN havde befalet ham, og han tog de to stentavler i hånden. 34:5HERREN kom ned i skyen og stillede sig der hos ham og udråbte HERRENS navn. 34:6HERREN gik forbi ham og råbte: »HERREN, HERREN er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og mægtig i nåde og sandhed, 34:7som bevarer nåde mod tusinder, tilgiver skyld og overtrædelse og synd, men som afgjort ikke lader ustraffet, som hjemsøger fædrenes skyld på børn og på børnebørn, på dem i tredje og på dem i fjerde led.« 34:8Moses skyndte sig at knæle på jorden og tilbad, 34:9og han sagde: »Hvis jeg virkelig har fundet nåde for dine øjne, Herre, så beder jeg, Herre, gå nu blandt os; for det er et stivnakket folk, men tilgiv os vor skyld og vor synd, og gør os til din arvelod!« 34:10Han sagde: »Se, jeg vil slutte en pagt – foran hele dit folk vil jeg gøre undere som ikke er skabt på hele jorden eller hos noget folkeslag; og hele det folk, i hvis midte du er, skal se HERRENS gerning; for frygtindgydende er det som jeg skal gøre med dig.

34:11Hold du det, som jeg befaler dig i dag. Se, jeg vil drive amoritterne, kana’anæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bort foran dig. 34:12Vogt dig for at slutte pagt med nogen indbygger i landet du kommer ind i, for at han ikke skal blive en snare i din midte. 34:13Derimod skal I bryde deres altre ned og sønderbryde deres stenstøtter og hugge deres Ashera-pæle om – 34:14for du skal ikke tilbede en anden gud; for HERREN, hans navn er »Skinsyg«, han er en skinsyg Gud. 34:15– så at du ikke slutter pagt med nogen indbygger i landet, de horer med deres guder og ofrer til deres guder, og så indbyder en dig, så du spiser af hans offer; 34:16og du tager af hans døtre til dine sønner, og hans døtre horer med deres guder, og de får dine sønner til at hore med deres guder. 34:17Du må ikke lave dig støbte guder.

34:18Du skal holde de usyrede brøds fest, i syv dage skal du spise usyrede brød som jeg har befalet dig med hensyn til den fastsatte tid i abib måned; for i abib måned drog du ud af Egypten. 34:19Alt det som åbner moderliv, tilhører mig, også hvert handyr af dit kvæg, førstefødt okse eller småkvæg. 34:20Det førstefødte æsel kan du løskøbe med et stykke småkvæg, men hvis du ikke vil frikøbe det, skal du brække halsen på det. Enhver førstefødt blandt dine sønner skal du løskøbe, og ingen må vise sig for mig tomhændet. 34:21Seks dage skal du arbejde, og på den syvende dag skal du hvile; med pløjningen og med høsten skal du hvile. 34:22Du skal holde ugefesten med førstegrøden af hvedehøsten, og frugthøstfesten ved årsskiftet. 34:23Tre gange om året skal alt dit mandkøn vise sig for Herren HERREN, Israels Gud. 34:24For jeg vil drive folkeslag bort fra dig og udvide din grænse; og ingen skal begære din jord når du drager op for at vise dig for HERREN, din Gud, tre gange om året. 34:25Du må ikke ofre mit slagtoffers blod sammen med syret brød, og påskefestens slagtoffer må ikke ligge natten over til om morgenen. 34:26Det bedste af din jords første afgrøde skal du bringe til HERRENS, din Guds, hus; du må ikke koge et kid i dets mors mælk.«

34:27HERREN sagde til Moses: »Skriv dig disse ord; for på grundlag af disse ord har jeg sluttet en pagt med dig og med Israel.« 34:28Og han var dér hos HERREN fyrre dage og fyrre nætter, han spiste ikke brød og drak ikke vand; og han skrev pagtens ord, de ti ord på tavlerne.

34:29Men da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, og vidnesbyrdets to tavler var i Moses’ hånd, da han kom ned fra bjerget, da vidste Moses ikke at hans ansigts hud skinnede fordi han havde talt med ham. 34:30Aron og alle Israels børn så Moses, og se, hans ansigts hud skinnede, og de var bange for at komme tæt på ham. 34:31Men Moses kaldte på dem, og de kom tilbage til ham, Aron og alle overhovederne i menigheden, og Moses talte til dem. 34:32Derefter nærmede alle Israels børn sig, og han pålagde dem alt det som HERREN havde talt med ham om på Sinajs bjerg. 34:33Da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt. 34:34Men når Moses gik ind for HERRENS ansigt for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han gik ud igen; så gik han ud og fortalte Israels børn, hvad der var pålagt ham. 34:35Israels børn så Moses’ ansigt, at huden på Moses’ ansigts skinnede; så lagde Moses igen sløret over sit ansigt indtil han gik ind igen for at tale med ham.