Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 2

Moses’ fødsel

2:1Og en mand af Levis slægt[1]bayit betyder ordret både »hus« og »familie/slægt«. Her er det det sidste, der er tale om. gik hen og tog en Levi-datter.[a]Underforstået: »til ægte«. 2:2Kvinden blev gravid og fødte en søn, og hun så at han var dejlig, og hun skjulte ham i tre måneder. 2:3Men da hun ikke længere kunne skjule ham, tog hun en kurv[b]Samme hebraiske ord bruges om Noas ark (1 Mos 6,14ff). tēvāʰ er egentlig et egyptisk ord som bruges om »kurv« eller »kasse/æske«. af siv og klinede den med asfalt og beg, og hun lagde barnet i den og anbragte den mellem sivene ved bredden af Nilen. 2:4Men hans søster stillede sig på afstand for at finde ud af, hvad der skete med ham.

Faraos datter finder Moses

2:5Så gik Faraos datter ned til Nilen for at bade mens hendes unge piger gik ved bredden af Nilen. Da så hun kurven midt i sivene, og hun sendte sin slavinde hen for at tage den. 2:6Da hun åbnede den, så hun babyen, og se: en dreng der græd; og hun ynkedes over ham og sagde: »Dette er en af hebræernes babyer.« 2:7Da sagde hans søster til Faraos datter: »Skal jeg gå hen og hente dig en kvinde til amme, af de hebraiske, så hun kan amme babyen for dig?« 2:8Faraos datter sagde til hende: »Gå!« Og den unge pige gik hen og kaldte på babyens mor. 2:9Faraos datter sagde til hende: »Tag denne baby med og am ham for mig, så vil jeg give dig din løn.« Og kvinden tog babyen og ammede ham. 2:10Da drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos datter, og han blev hendes søn. Hun gav ham navnet Moses[2]Ordret: »hun kaldte hans navn Moses« idet hun sagde: »For jeg har trukket ham op af vandet.«[c]Denne bemærkning er omdiskuteret. »Moses« var et almindeligt egyptisk navn som betyder: »søn«. Det indgår fx i mange faraoners navne. Den almindeligst accepterede forklaring er at det for det hebraiske øre har haft en anden, dybere mening: At Faraos datter kom til at profetere om Moses’ indsats: Han skal trække sit folk op af vandet. Den jødiske historiker Josefus hævdede at egypterne kaldte vand for mo, og den der redder fra vand, for uses.

Moses’ flugt til Midjan

2:11Da Moses var blevet voksen, skete det en dag at han gik ud til sine brødre[3]Ordet »brødre« skal her ikke forstås bogstaveligt, men dækker over folkefæller. og så på deres tvangsarbejde, og han så en egyptisk mand i færd med at slå[4]Verbet nkh i hif’il kan både betyde: »slå« og: »slå ihjel«. Brugen af samme ord i næste vers betyder dog nok at der her må være tænkt på det sidste, mens der i vers 13 er tænkt på det første. I vers 14 er der brugt et andet ord. en hebraisk mand af hans brødre ihjel. 2:12Da vendte han sig fra side til side[5]Ordret: »således og således«. og så at der intet menneske var, og han slog egypteren ihjel og skjulte ham i sandet. 2:13Næste[6]Ordet: »anden«. dag gik han ud, og se, to hebraiske mænd sloges; da sagde han til ham som havde uret: »Hvorfor slår du din modpart?« 2:14Men han sagde: »Hvem har sat dig til hersker og dommer over os? Siger du at du vil dræbe mig, ligesom du dræbte egypteren?« Da blev Moses bange og sagde: »Sandelig, gerningen er blevet kendt.« 2:15Da Farao hørte om denne gerning, søgte han at dræbe Moses; men Moses flygtede bort fra Farao[7]Ordret: »fra Faraos ansigt«. og slog sig ned i landet Midjan og slog sig ned ved brønden. 2:16Præsten i Midjan havde syv døtre, og de kom og trak vand op og fyldte trugene for at vande deres fars småkvæg. 2:17Da kom hyrderne og jog dem væk; men Moses rejste sig og hjalp dem og vandede deres småkvæg. 2:18Da de kom til Re’uel, deres far, sagde han: »Hvorfor har I skyndt jer at komme i dag?« 2:19De sagde: »En egyptisk mand reddede os fra hyrdernes hånd og trak desuden flittigt vand op for os og vandede småkvæget.« 2:20Han sagde til sine døtre: »Og hvor er han? Hvorfor forlod I dog den mand? Kald på ham, så han kan få noget at spise.«[8]Ordret: »så han kan spise brød«. 2:21Moses besluttede sig for at slå sig ned hos manden; og han gav Sippora, sin datter, til Moses.[d]Underforstået: »til ægte«. 2:22Hun fødte en søn, og han gav ham navnet Gershom, for han sagde: »Jeg er blevet fremmed[e]På hebraisk er der ordspil mellem »Gershom« (gēršōm) og »fremmed« (gēr). i et fremmed land.«

Gud vil se til sit folk

2:23I løbet af al den tid[9]Ordret: »de mange dage«. døde kongen af Egypten, og Israels børn sukkede under arbejdet og klagede højlydt, og deres råb om hjælp på grund af arbejdet steg op til Gud. 2:24Gud hørte deres jamren, og Gud huskede på sin pagt med Abraham, med Isak og med Jakob. 2:25Og Gud så Israels børn, og Gud kendtes ved dem.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 05.09.2019