Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 19

Åbenbaringen på Sinaj

19:1I den tredje måned efter at Israels børn var draget ud af Egyptens land, på den dag[a]Der er ikke angivet en dato; meningen er nok at det skete på den første dag (nymånen) i den tredje måned efter udvandringen. kom de til Sinajs ørken. 19:2De brød op fra Refidim og kom til Sinajs ørken og slog lejr i ørkenen. Israel slog lejr dér over for bjerget, 19:3men Moses steg op til Gud, og råbte til ham fra bjerget og sagde: »Sådan skal du sige til Jakobs hus og fortælle Israels børn: 19:4›I har set, hvad jeg gjorde ved Egypten, og jeg bar jer på ørnevinger[b]Grundtekstens nešer kan betegne både »ørn« og »grib«. I antikke højkulturer var gribben (både han- og hunfuglen) symbol for forældreomsorg og forældrekærlighed. og bragte jer til mig. 19:5Derfor: Hvis I vil lytte omhyggeligt[1]Den hebraiske tekst har verbet šmʕ (»lytte«) to gange: Først som infinitiv og derefter som yiqtol. Det er en almindelig måde i hebraisk til forstærkelse af verbet. til min røst og holde min pagt, skal I være mig en ejendom ud af alle folkeslagene, selv om[2]Det hebraiske (»selv om«) skal oftest oversættes: »for«, og det er også en mulighed her. hele jorden tilhører mig. 19:6Så I skal for mig være et kongerige af præster[c]Det er omdiskuteret hvordan grundtekstens genitiv skal forstås. Sprogligt kan meningen være: »et kongerige med præster som regenter / et præsteligt kongerige / et kongerige, der består af præster«. Sidstnævnte synes mest oplagt i sammenhængen. og et helligt folk. Disse er de ord som du skal sige til Israels børn.‹« 19:7Moses kom og kaldte på folkets ældste og forelagde dem alle disse ord som havde befalet ham. 19:8Hele folket svarede samstemmende: »Alt det som har sagt, vil vi gøre.« Og Moses bragte folkets ord tilbage til .

Forberedelsen til pagtslutningen

19:9Da sagde til Moses: »Se, jeg vil komme til dig i en tæt sky for at folket må høre når jeg taler med dig, og også altid må stole på dig.« Moses fortalte folkets ord, 19:10og sagde til Moses: »Gå til folket, og du skal hellige dem i dag og i morgen, og de skal vaske deres klæder. 19:11De skal være parate til den tredje dag, for på den tredje dag vil for øjnene af hele folket stige ned på Sinajs bjerg. 19:12Du skal sætte gærde rundt omkring folket og sige: ›Vogt jer for at gå op på bjerget og at røre ved dets fod;[3]Ordret: »grænse /rand«. hver den som rører ved bjerget skal så sandelig dø.‹[4]Den hebraiske tekst har verbet mwt (»dø«) to gange: Først som infinitiv og derefter som yiqtol. Det er en almindelig måde i hebraisk til forstærkelse af verbet. 19:13Ingen hånd må røre ved ham; men han skal så sandelig stenes eller skydes. Hvad enten det er et dyr eller et menneske, skal det ikke leve. Når hornet[d]På hebraisk hedder det: yōvēl. Ordet går igen i betegnelsen »jubelår«, som rettelig burde hedde: »jobelår«. Det indvarsles med vædderhorn. giver en lang lyd, må de gå op på bjerget.« 19:14Moses gik ned ad bjerget til folket; og han helligede folket, og de vaskede deres klæder. 19:15Og han sagde til folket: »Vær parate til om tre dage; kom ikke kvinder nær.« 19:16Og det skete på den tredje dag, da det blev morgen, at der var torden og lyn og en tung sky på bjerget og en meget stærk lyd af horn, så hele folket som var i lejren, skælvede. 19:17Men Moses førte folket ud af lejren hen imod Gud, og de stillede sig ved foden af bjerget. 19:18Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg, for steg ned på det i ilden, og røgen fra det steg op som røgen fra en smelteovn, og hele bjerget skælvede voldsomt. 19:19Hornets lyd tog til og blev meget kraftig. Moses talte, og Gud svarede ham lydelig. 19:20 steg ned på Sinajs bjerg, på bjergets top, og kaldte Moses op til bjergets top, og Moses steg op. 19:21Da sagde til Moses: »Gå ned, advar folket for at de ikke skal bryde frem til for at se, så mange af dem skal falde. 19:22Også præsterne, som kommer nær til , skal hellige sig for at ikke skal bryde løs mod dem.« 19:23Moses sagde til : »Folket kan ikke stige op på Sinajs bjerg, for du har selv advaret os og sagt: ›Sæt gærde om bjerget og hellig det.‹« 19:24Men sagde til ham: »Gå, stig ned, og kom så op, du og Aron med dig. Men præsterne og folket må ikke bryde frem for at stige op til for at han ikke skal bryde løs mod dem.« 19:25Så steg Moses ned til folket og sagde det[5]Ordret slutter kapitlet lidt abrupt. Der står kun: »og han sagde til dem.« Enten må man underforstå at Moses sagde det han havde fået besked på at sige, eller også må det ses som indledning til det følgende kapitel så der skal sættes et kolon: »… og sagde til dem:« til dem.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 22.04.2020