Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 14

Israel lejrer sig ved havet efter Guds Befaling; Farao sætter efter dem med sin hær

14:1 talte til Moses og sagde: 14:2»Tal til Israels børn så de vender om og slår lejr ud for Pi-ha-Kirot, mellem Migdol og havet, ud for Ba’al-Sefon, over for det skal I slå lejr ved havet. 14:3For Farao vil sige om Israels børn: ›De er faret vild i landet, ørkenen har lukket sig om dem.‹ 14:4Og jeg vil forhærde Faraos hjerte så han vil forfølge dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og på hele hans hær. Så skal egypterne[1]Ordret: »Egypten«. forstå at jeg er .« Og de gjorde sådan. 14:5Kongen af Egypten fik besked om at folket var flygtet. Da vendte Faraos og hans tjeneres hjerte sig mod folket, og de sagde: »Hvad er det vi har gjort, for vi lod Israel rejse, så de ikke skal trælle for os?« 14:6Så lod han spænde for sin vogn og tog sit folk med sig. 14:7Og han tog seks hundrede udvalgte vogne[a]Der er formodentlig tænkt på veludrustede stridsvogne. og[2]Ordet wᵊ (»og«) kan i sammenhængen muligvis oversættes: »nemlig«. Derved undgår man også at skulle underforstå et »andre« (se næste note). alle andre[3]Ordet »andre« er underforstået ud fra sammenhængen. vogne i Egypten og vognkæmpere[4]Ordet šāliš betyder ordret: »3. mand«. Det er måske betegnelse for »adjudant« eller »officer«. på dem alle. 14:8 forhærdede Egyptens kong Faraos hjerte så at han forfulgte Israels børn; men Israels børn drog ud med en løftet hånd.[5]Udtrykket angiver styrke og uforfærdethed. 14:9Så satte egypterne[6]Ordret: »Egypten«. efter dem og indhentede dem, hvor de havde slået lejr ved havet – alle Faraos hestevogne og hans ryttere og hans hær – ved Pi-ha-Kirot ud for Ba’al-Sefon.

Israelitternes frygt

14:10Farao nærmede sig; og Israels børn løftede deres øjne, og se: Egypterne[7]Ordret: »Egypten«. rykkede ud efter dem; da blev de meget bange, og Israels børn råbte til . 14:11De sagde til Moses: »Er der ikke grave i Egypten, siden du tog os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det du har gjort med os ved at føre os ud af Egypten? 14:12Er det ikke det vi sagde til dig i Egypten, da vi sagde: ›Lad os være, vi vil trælle for egypterne.[8]»Egypten«. For det er os bedre for os at trælle for egypterne end at dø i ørkenen.‹« 14:13Da sagde Moses til folket: »Frygt ikke, træd frem og se frelse, som han vil udføre for jer i dag; for som I skal se egypterne[9]Ordret: »Egypten«. i dag, skal I ikke i evighed se dem igen. 14:14 vil kæmpe for jer, og I – I skal tie stille.«

Frelsens Herre

14:15 sagde til Moses: »Hvorfor skriger du til mig? Sig til Israels børn at de skal bryde op; 14:16og du – løft din stav og ræk din hånd ud over havet og kløv det, så skal Israels børn gå midt igennem havet på tør grund. 14:17Men jeg, se: jeg vil forhærde egypternes[10]Ordret: »Egyptens«. hjerte så de følger[11]Ordret: »kommer«. efter dem; og jeg vil forherlige mig på Farao og på hele hans hær, på hans vogne og på hans ryttere. 14:18Egypterne[12]Ordret: »Egypten«. skal forstå at jeg er , når jeg forherliger mig på Farao, på hans vogne og på hans ryttere.«

Israelitterne går tørskoede gennem havet

14:19Da brød Guds engel, som gik foran Israels hær, op og gik om bag dem; og skysøjlen brød op fra at være foran dem og stillede sig bag dem 14:20så den kom mellem Egyptens hær og Israels hær, og den var sky og mørke, men oplyste natten;[b]Meningen er at der var mørke over egypterne, men lys hos israelitterne, jf. 9. plage. den ene kom ikke den anden nær hele natten. 14:21Moses rakte sin hånd ud over havet, og drev havet væk[13]Ordret: »fik til at gå (væk)«. ved en stærk østenstorm hele natten og gjorde havet til tørt land; og vandene skiltes ad. 14:22Israels børn gik midt igennem havet på tørt land, idet vandet var som en mur på deres højre og på deres venstre side. 14:23Og egypterne forfulgte dem og kom efter dem, alle Faraos heste, hans vogne og hans ryttere, til midten af havet. 14:24Men det skete i morgenvagten at så ned til Egyptens hær gennem[14]Ordret: »i«. ildsøjlen og skyen, og han skabte forvirring[c]Det hebraiske ord indikerer også frygt og panik. i Egyptens hær, 14:25og han fjernede[15]Ordet yāsar betyder: »fjernede«. Mange oversættere følger de gamle oversættelser og går ud fra at der skulle stå: jæʔæsor: »blokerede«. I konsonantteksten skal der blot indføjes et enkelt bogstav. hjulene fra deres vogne og lod dem rykke frem med besvær. Da sagde egypterne:[16]Ordret: »da sagde Egypten«. »Lad os[17]Den hebraiske tekst har singularis, jf. foregående note. flygte for Israel, for kæmper for dem mod Egypten.«

Straffen over forfølgerne

14:26Da sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så vandet vender tilbage over egypterne,[18]Ordret: »Egypten«. Således også: »over dets vogne og over dets ryttere«. over deres vogne og over deres ryttere.« 14:27Så rakte Moses sin hånd ud over havet, og havet vendte ved daggry tilbage til sit normale leje, og da egypterne flygtede imod det, styrtede egypterne midt ud i havet. 14:28Vandet vendte tilbage og dækkede vognene og rytterne i hele Faraos hær, som var kommet efter dem ud i havet; der blev end ikke én tilbage af dem. 14:29Men Israels børn vandrede på det tørre midt gennem havet, og vandet var som en mur for dem på deres højre og på deres venstre side. 14:30Sådan frelste Israel den dag fra egypternes[19]Ordret: »Egyptens«. hånd, og Israel så egypterne[20]Ordret: »Egypten«. ligge døde ved havets bred. 14:31Israel så den stærke[21]Ordret: »store«. hånd som havde vist mod Egypten, og folket frygtede ; og de troede på og på Moses, hans tjener.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 22.04.2020