Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 16

Israelitterne knurrer, og svarer dem

16:1Så brød de op fra Elim, og hele Israels børns menighed kom til Sins ørken, som er mellem Elim og Sinaj, på den femtende dag i den anden måned efter at de drog ud af Egyptens land. 16:2Men hele Israels børns menighed knurrede mod Moses og mod Aron i ørkenen. 16:3Israels børn sagde til dem: »Gid vi dog var døde for hånd i Egyptens land, da vi sad ved kødgryden, da vi spiste brød til vi var mætte; for I har ført os ud i denne ørken for at dræbe hele denne forsamling med sult.« 16:4Da sagde til Moses: »Se, jeg vil lade regne brød ned til jer fra himlen. Så skal folket gå ud, og de skal samle en dags portion hver dag, for at jeg kan sætte dem på prøve om man vil vandre ved min lov eller ej. 16:5Men det skal ske på den sjette dag, når de tilbereder det som de bringer hjem, da skal der være dobbelt så meget som det de ellers samler dag for dag.« 16:6Moses og Aron sagde til alle Israels børn: »I aften skal I forstå at det var der førte jer ud af Egyptens land;[a]Det var og ikke Moses og Aron, der førte folket ud af Egypten, som folket ellers påstod i v. 3. 16:7og i morgen skal I se herlighed, fordi han har hørt jeres knurren mod ; for hvad er vi, siden I knurrer mod os?« 16:8Og Moses sagde: »Når om aftenen giver jer kød at spise og brød om morgenen til at mættes ved – det er fordi har hørt jeres knurren med hvilken I knurrede mod ham. For hvad er vi? Jeres knurren er ikke mod os, men mod 16:9Og Moses sagde til Aron: »Sig til hele Israels børns menighed: ›Træd frem for ansigt; for han har hørt jeres knurren.‹« 16:10Og det skete, mens Aron talte til hele Israels børns menighed, da vendte de sig mod ørkenen; og se, herlighed viste sig i skyen. 16:11 talte til Moses og sagde: 16:12»Jeg har hørt Israels børns knurren; tal til dem og sig: ›Lige inden mørket falder på,[1]Ordret: »mellem de to aftner«. Det dækker formodentlig tiden mellem solnedgang og mørke. Jøderne har tolket det som tiden fra solnedgangens begyndelse omkring kl. 3 om eftermiddagen til dens afslutning. skal I spise kød, og i morgen skal I mættes af brød; så skal I forstå at jeg er , jeres Gud.‹«

Vagtler og manna

16:13Og det skete om aftenen, at der kom vagtler[2]Ordret: »vagtlen«. Det skal formodentlig opfattes kollektivt, men angiver også, at vagteltrækket var et velkendt fænomen. op og dækkede lejren, og om morgenen lå duggen omkring lejren. 16:14Da duggen som lå der, fordampede,[3]Ordret: »steg op«. Der er ordspil med v. 13 (»kom op«). se, da lå der over ørkenens overflade noget tyndt, skælagtigt, tyndt ligesom rimfrost, på jorden. 16:15Da Israels børn så det, sagde de, den ene til den anden: »Hvad er det?« For de vidste ikke hvad det var. Men Moses sagde til dem: »Det er det brød som har givet jer at spise. 16:16Dette er det ord som har befalet: ›Enhver skal samle deraf efter hvad han kan spise;[4]Ordret: »svarende til hans føde«. I skal tage en omer[b]En omer er rummål = 3,9 l, jf. v. 36. for hvert hoved, efter det antal personer som hver har i sit telt.‹« 16:17Israels børn gjorde sådan og samlede, en mere og en anden mindre. 16:18Da de målte det med omeren, havde den der havde samlet meget, ikke for meget, og den der havde samlet mindre, manglede ikke noget; enhver havde samlet så meget som han kunne spise. 16:19Moses sagde til dem: »Ingen må levne deraf til om morgenen.« 16:20Dog adlød nogle folk ikke Moses, men levnede deraf til om morgenen. Men der kom orm i det, og det stank. Og Moses blev vred på dem. 16:21De samlede det morgen efter morgen, enhver så meget som han kunne spise, men når solen skinnede hedt, smeltede det.

Særregel angående sabbatten

16:22Men det skete på den sjette dag at de samlede dobbelt brød, to omer til hver. Da kom alle menighedens stammeledere og fortalte Moses det, 16:23men sagde han til dem: »Det er det som sagde: I morgen er det hviledag, hellig sabbat for ; bag hvad I vil bage, og kog hvad I vil koge. Men alt det som bliver tilovers, skal I opbevare i forvaring til om morgenen.« 16:24Så opbevarede de det til om morgenen som Moses havde befalet; og det stank ikke, og der var ikke orm i det. 16:25Moses sagde: »Spis det i dag, for det er sabbat i dag for ; i dag vil I ikke finde det på marken. 16:26Seks dage skal I samle det; men på den syvende dag, en sabbat, på den vil der ikke være noget.« 16:27Men det skete at på den syvende dag gik nogle af folket ud at samle, men de fandt intet. 16:28Da sagde til Moses: »Hvor længe vil I nægte at holde mine bud og mine love? 16:29Indse, at har givet jer sabbatten, derfor giver han jer på den sjette dag brød til to dage. Bliv hver på sit sted, ingen må gå ud fra sit sted på den syvende dag.« 16:30Så hvilede folket på den syvende dag.

Note om mannaen

16:31Israels hus kaldte dets navn manna[5]På hebraisk: mān, der også betyder: »hvad?«, jf. vers 15.. Det lignede korianderfrø, hvidt, og smagte som honningkage. 16:32Moses sagde: »Dette er det ord som befalede: ›Tag en omerfuld af det i forvaring til jeres efterkommere, så de kan se det brød som jeg gav jer at spise i ørkenen, da jeg førte jer ud af Egyptens land.‹« 16:33Og Moses sagde til Aron: »Tag en krukke, og læg i den en omerfuld manna, og sæt den foran til forvaring til jeres efterkommere.« 16:34Sådan som befalede Moses, satte Aron den i forvaring foran vidnesbyrdet. 16:35Israels børn spiste mannaen i fyrre år, til de kom til beboet[6]Kan også oversættes: »som kunne beboes«. land. De spiste mannaen indtil de kom til grænsen af Kanaans land. 16:36Omeren er en tiendedel af efaen[c]En efa er rummål = 39,3 l, jf. v. 16..

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 22.04.2020