Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 9

Femte plage: Kvægpest

9:1 sagde til Moses: »Kom til Farao og tal til ham: ›Således har , hebræernes Gud, sagt: Lad mit folk gå så de kan dyrke mig. 9:2Men hvis du vægrer dig ved at lade dem gå, og du fremdeles holder fast på dem, 9:3se, så skal hånd komme over dit kvæg som er på marken, over hestene, over æslerne, over kamelerne, over hornkvæget og over småkvæget, en meget tung pest. 9:4Og skal gøre forskel mellem Israels kvæg og Egypternes kvæg, og der skal intet dø af alt det der tilhører Israels børn.‹« 9:5 fastsatte en bestemt tid og sagde: »I morgen vil gøre denne gerning i landet.« 9:6 gjorde denne gerning den næste dag, og alt Egyptens kvæg døde; men af Israels børns kvæg døde ikke et eneste. 9:7Farao sendte bud, og se, end ikke et eneste af Israels kvæg var død. Men Faraos hjerte var hårdt, og han lod ikke folket gå.

Sjette plage: Bylder

9:8Da sagde til Moses og til Aron: »Fyld hænderne[1]Ordret: »tag jer jeres hænders fylde«. med sod fra en smelteovn, og Moses skal strø det ud mod himlen for Faraos øjne, 9:9og det skal blive til støv over hele Egyptens land, og over menneskene[2]Både her og i vers 10 har den hebraiske tekst »mennesket« og »dyret« (singularis), men det må opfattes kollektivt. og over dyrene skal det blive til betændelse som bryder ud i bylder i hele Egyptens land.« 9:10Så tog de sod fra smelteovne og stillede sig for Faraos ansigt, og Moses strøede det ud mod himlen; og der kom udslæt som brød ud i bylder, på mennesker og på dyr. 9:11Og mirakelmagerne kunne ikke møde op[3]Ordret: »kunne ikke stå«. Det kan også oversættes: »kunne ikke bestå«. foran Moses på grund af udslættet, for der var udslæt på mirakelmagerne og på hele Egypten. 9:12Men gjorde Faraos hjerte hårdt så at han ikke hørte på dem, sådan som havde talt til Moses.

Syvende plage: Hagl

9:13Da sagde til Moses: »Stå tidligt op om morgenen og stil dig foran Faraos ansigt og sig til ham: ›Således har , hebræernes Gud, sagt: Lad mit folk gå så de kan dyrke mig. 9:14Ja, denne gang vil jeg sende alle mine plager mod dit hjerte[a]Meningen er formodentlig dels at de skal ramme Farao selv, og dels at de skal ramme ham meget dybt. og over dine tjenere og over dit folk for at du skal vide at der er ingen som mig på hele jorden.[4]Der kunne også oversættes: »i hele landet«, men det er næppe meningen her eller i vers 16. 9:15Hvis jeg allerede havde rakt min hånd ud og slået dig og dit folk med pest, så havde du været udslettet fra jorden; 9:16men derimod for dette har jeg rejst dig op: for at vise dig min magt og for at kundgøre mit navn over hele jorden. 9:17Du ophøjer dig stadig over mit folk så du ikke vil lade dem gå.[5]Nogle fortolkere mener at der må være underforstået et: »hvis«: »Hvis du stadig ophøjer dig over mit folk …«, hvor vers 18 giver Guds svar. 9:18Derfor[6]Ordret: »Se!« vil jeg i morgen på denne tid lade det regne med meget tung hagl hvis lige ikke har været i Egypten fra den dag det blev grundlagt, og til nu. 9:19Så send nu bud ud, bring dine kreaturer og alt det du har på marken, i sikkerhed. Hvert menneske og kvæget som findes på marken og ikke bliver samlet i hus, over dem vil haglen falde, og de vil dø.‹« 9:20Den af Faraos tjenere som frygtede ord, lod sine tjenere og sit kvæg flygte til husene, 9:21men den som ikke vendte sit hjerte til ord, lod sine tjenere og sit kvæg blive på marken. 9:22 sagde til Moses: »Ræk din hånd op mod himlen, så skal der være hagl i hele Egyptens land, over menneskene[7]Det hebraiske ord er singularis (»mennesket«), men må opfattes som kollektivt. og over kvæget og over alle markens urter i Egyptens land.« 9:23Moses rakte sin stav mod himlen, og gav torden[8]Ordret: »gav røst« (det hebraiske ord er flertal, der understreger voldsomheden). Udtrykket anvendes især i poetiske tekster hvor tordenen er udtryk for Guds røst. og hagl, og der kom ild ned på jorden. lod hagl regne over Egyptens land. 9:24Der blev hagl og ild, som blev ført frem og tilbage midt i haglen, megetvoldsom, som der ikke havde været magen til i hele Egyptens land fra dengang det blev et folk. 9:25Og i hele Egyptens land slog haglen alt det ned som var på marken, fra menneske til kreatur; også hver en markens urt slog haglen ned, og hvert et markens træ smadrede den. 9:26Kun i Goshens land, hvor Israels børn var, var der ikke hagl. 9:27Da sendte Farao bud og kaldte på Moses og Aron og sagde til dem: »Jeg har syndet denne gang; er den retfærdige, men jeg og mit folk har uret.[9]rāšāʕ skal i mange sammenhænge oversættes: »gudløs«, og det spiller måske også med her. 9:28Bed til om at det må være nok med den Guds torden[10]Ordret: »røst«. Se note til vers 23. og hagl, så vil jeg lade jer gå så I ikke skal blive længere.« 9:29Moses sagde til ham: »Når jeg går ud af byen, vil jeg brede mine hænder ud til , så vil tordenen høre op, og haglen vil ikke være mere for at du skal forstå[11]Se note til 8,6. at jorden[12]Kan også oversættes: »landet«. tilhører . 9:30Men om dig og dine tjenere ved jeg at I endnu ikke frygter for , Gud.« 9:31Hørren og byggen blev slået ned, for byggen var i aks og hørren i blomst. 9:32Men hveden og spelten blev ikke slået ned, for de er senere. 9:33Moses gik ud fra Farao, fra byen, og han bredte sine hænder ud til ; så hørte tordenen og haglen op, og regn blev ikke mere øst ud over landet.[13]Kan også oversættes: »jorden« i betydningen: jordkloden. Men her drejer det sig alene om Egypten. 9:34Da Farao så at regnen og haglen og tordenen holdt op, da fortsatte han med at synde; og han forhærdede sit hjerte, han og hans tjenere. 9:35Faraos hjerte var hårdt, og han lod ikke Israels børn gå, sådan som havde talt ved Moses.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 22.04.2020