22:37 »Når en mand stjæler en okse eller et stykke småkvæg og slagter det eller sælger det, skal han betale fem okser for oksen og fire stykker småkvæg for lammet eller kiddet. 22:1Hvis tyven bliver pågrebet under indbruddet og bliver slået og dør, foreligger der ikke blodskyld for ham. 22:2Hvis solen er stået op over ham, foreligger der blodskyld for ham. Han skal afgjort betale; men har han intet, skal han sælges for sit tyveri. 22:3Hvis det stjålne virkelig findes i hans besiddelse, hvad enten det er okse eller æsel eller småkvæg, som er i live, skal han betale dobbelt. 22:4Når en mand lader mark eller vingård afgræsse, idet han lader sit kvæg gå løs, og det så afgræsser en andens mark, skal han betale med det bedste fra sin mark og det bedste fra sin vingård. 22:5Når ild breder sig og griber fat i tornebuske og kornstakke eller det stående korn, eller marken fortæres, skal han som antændte branden, afgjort betale. 22:6Når en mand giver sin næste penge eller ting i forvaring, og det bliver stjålet fra mandens hus, skal tyven, hvis han bliver fundet, betale dobbelt. 22:7Hvis tyven ikke bliver fundet, skal husets ejer træde frem for Gud, hvis han ikke har lagt sin hånd på sin næstes ting. 22:8Hvad angår enhver sag om svigagtig besiddelse af okse, af æsel, af småkvæg, af klæder, af alt hvad der er mistet, om hvilket nogen siger at dette er hans, da skal begges sag komme for Gud; den Gud erklærer skyldig, skal betale sin næste dobbelt. 22:9Når en mand giver sin næste et æsel eller en okse eller småkvæg eller et andet dyr at passe på, og det dør eller kommer til skade eller bortføres uden at nogen ser det, 22:10skal der aflægges ed ved HERREN mellem de to på at han ikke har lagt sin hånd på sin næstes ejendom, og den skal dets ejer godtage, og den anden skal ikke betale. 22:11Men hvis det bliver stjålet fra ham, da skal han betale dets ejer. 22:13Hvis det bliver det sønderrevet, skal han fremlægge det som bevis; han skal ikke betale for det som er sønderrevet. 22:13Når en mand låner noget af sin næste, og det kommer til skade eller dør, skal han, hvis ejeren ikke er sammen med det, afgjort betale. 22:14Hvis dets ejer er sammen med det, skal han ikke betale; hvis det er lejet, går det op for lejen.«

22:15»Når en mand forfører en jomfru som ikke er trolovet, og har samleje med hende, skal han afgjort betale brudekøbssummen for hende og tage hende til sin hustru . 22:16Hvis hendes far helt afviser at give ham hende, skal han afveje penge svarende til brudekøbssummen for en jomfru.«

22:17»En troldkvinde må du ikke lade leve. 22:18Enhver som parrer sig med et dyr, skal afgjort lide døden. 22:19Den som ofrer til guderne og ikke til HERREN alene, skal der lægges band på.«

22:20»En fremmed må du ikke plage, og du må ikke undertrykke ham, for I har været fremmede i Egyptens land. 22:21I må ikke plage nogen enke eller en faderløs. 22:22Hvis du virkelig plager ham, og han råber højt til mig, vil jeg afgjort høre hans råb. 22:23Så optændes min vrede, og jeg dræber jer med sværd så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse. 22:24Hvis du låner penge ud til mit folk, til den fattige hos dig, må du ikke være som en ågerkarl over for ham; I må ikke pålægge ham renter. 22:25Hvis du virkelig tager din næstes kappe i pant, skal du give ham den tilbage før solen går ned, 22:26for den er hans eneste dække, den er hans kappe for hans krop; hvad skal han ellers sove i? Når han råber til mig, vil jeg høre det, for jeg er nådig.«

22:27»Du må ikke forhåne Gud, og en øvrighedsperson i dit folk må du ikke forbande. 22:28Du må ikke holde fylden af din høst og udstrømningen fra din vinperse tilbage. Den førstefødte af dine sønner skal du give mig. 22:29Sådan skal du gøre med din okse og med dit småkvæg: det skal være syv dage hos sin mor, på den ottende dag skal du give det til mig. 22:30I skal være hellige mennesker for mig. Kød som er sønderrevet på marken, må I ikke spise; til hunden skal I kaste det.«