Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 15

Moses’ sang

15:1Da sang Moses og Israels børn denne sang for med ordene:[1]Ordret: »og sagde, idet de sagde«. »Jeg vil synge[2]Kohortativen kan også oversættes: »Lad mig synge«. for ,
for han er højt ophøjet.
Hest og dens rytter styrtede han i et hav.
15:2Min styrke og min lovsang[3]Ordret skulle grundteksten oversættes: »Min styrke og lovsang«. Men suffixet (»min«) regnes normalt for at være underforstået fra det foregående ord: ʕāzzî (»min styrke«). er ,[4]Grundteksten har forkortelsen yāh for Guds navn.
og han blev mig til frelse.
Han[5]Ordret: »denne«. er min Gud, og jeg vil prise ham,
min faders Gud, og jeg vil ophøje ham.
15:3 er en kriger,[6]Ordret: »krigsmand«.
er hans navn.
15:4Faraos vogne og hans hær kastede han i havet,
og hans udvalgte vognkæmpere[7]Se note til 14,7. blev sænket i Sivhavet,
15:5havdybene skjulte dem;
de sank ned i dybene som en sten.
15:6Din højre hånd, , herlig i styrken,
din højre hånd, , knuser fjenden,
15:7og i din højheds storhed slår[8]Verbet bruges især om mure og fæstningsværker, der gennembrydes eller brydes ned. du dine modstandere ned;
du sender din vrede ud, den fortærer dem som strå.
15:8Og ved din vredes[9]Grundtekstens ord (ʔaf) har grundbetydningen: »næse«, men bruges også til at angive: »vrede«. ånde tårnede vandet sig op,
strømmene stillede sig som en mur,
vandmasserne[10]Grundteksten anvender ordet tᵊhôm. Det bruges som betegnelse for urdybet og for store havdybder (jf. v. 5). stivnede midt i havet.[11]Ordret: »i havets hjerte«.
15:9Fjenden sagde: ›Jeg vil forfølge, indhente,
jeg vil dele bytte;
min sjæl skal stille sin lyst[12]Ordret: »skal fylde sig med dem«. på dem,
jeg vil trække mit sværd, min hånd skal udrydde dem.‹
15:10Du blæste med din ånde, havet skjulte dem;
de sank som bly i de mægtige vande.
15:11Hvem er som du blandt guderne, ?
Hvem er som du, herlig i hellighed,
frygtindgydende i glorværdige gerninger, som udfører under?
15:12Du rakte din højre hånd ud,
jorden opslugte dem.
15:13Du har ved din nåde ført
dette folk, som du har genløst;
du førte dem med din styrke
til din helligheds bolig.
15:14Folkene hørte det, de bævede;
veer greb Filistæas indbyggere.
15:15Da forfærdedes Edoms høvdinge,
Moabs vældige, rædsel greb dem,
alle Kana’ans indbyggere blev grebet af angst.
15:16Der skal falde
skræk og rædsel over dem,
ved din arms storhed
skal de blive tavse som en sten,
indtil dit folk kommer over, ,
indtil dette folk, som du har erhvervet dig, kommer over.
15:17Du skal føre dem ind og plante dem
på din arvelods bjerg,
det sted du har gjort
til din bolig, ;
en helligdom, Herre,
har dine hænder grundfæstet.
15:18 skal regere evigt og altid.« 15:19For da Faraos hest gik ud med hans vogn og hans ryttere i havet – da bragte tilbage over dem vandet fra havet – men Israels børn gik på det tørre midt i havet.[a]Dette vers falder uden for sangens rytme og opfattes derfor normalt som forfatterens (Moses’) afrunding, der peger tilbage på begivenhederne i kap. 14. I ældre jødisk tradition opfattes verset som en del af sangen.

Mirjams sang

15:20Da tog Mirjam, profetinden, Arons søster, pauken i sin hånd, og alle kvinderne gik ud efter hende med pauker og med kædedans. 15:21Og Mirjam sang for dem:[13]Det er ikke helt klart, hvad der menes med »dem«, der i grundteksten er maskulinum. Der er altså næppe blot tænkt på kvinderne i hendes følge, men formodentlig på hele folket. »Syng for ,
for han er højt ophøjet;
hesten og dens rytter
har han kastet i havet.«

Det bitre vand

15:22Så lod Moses Israel bryde op fra Sivhavet, og de drog ud til Shur-ørkenen, og de gik tre dage i ørkenen men fandt ikke vand. 15:23Så kom de til Mara; men de kunne ikke drikke vandet i Mara, for det var bittert; derfor kaldte man stedet Mara.[14]Ordret enten: »Derfor kaldte han dets navn Mara« eller: »derfor kaldte man dets navn Mara«. 15:24Da knurrede folket mod Moses, idet de sagde: »Hvad skal vi drikke?« 15:25Så skreg han til , og viste ham et træ. Han kastede det i vandet, og så blev vandet sødt. Dér fastsatte han lov og ret for det,[b]for folket. og dér satte han det på prøve. 15:26Og han sagde: »Hvis du lytter nøje[15]Den hebraiske tekst har verbet šmʕ (»lytte«) to gange: Først som infinitiv og derefter som yiqtol. Det er en almindelig måde i hebraisk til forstærkelse af verbet. til , din Guds, røst, og gør det som er ret i hans øjne og lytter til hans bud og holder alle hans love, så vil jeg ikke lægge nogen af de sygdomme på dig som jeg lagde på Egypten; For jeg er som læger dig.« 15:27Så kom de til Elim, og dér var tolv vandkilder og halvfjerds dadelpalmer. Dér slog de lejr ved vandet.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 22.04.2020