Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 21

Retsregler for samfundslivet (21,1 – 23,19)

Love om hebraiske trælle

21:1Dette er de retsregler som du skal forelægge dem: 21:2»Når du køber en hebraisk træl,[a]Der er ikke tale om almindelig slavehandel, men om at en israelit kunne komme i økonomiske vanskeligheder eller i gæld så han måtte sælge sig selv som »træl« – så at sige på en seksårig kontrakt. skal han trælle i seks år, men i det syvende skal han gives fri for intet. 21:3Hvis han kommer som enlig, skal han frigives[1]Ordret: »gå ud«. som enlig; hvis han er en kvindes mand, skal hans hustru frigives sammen med ham. 21:4Hvis hans herre giver ham en hustru, og hun føder ham sønner eller døtre, skal kvinden og hendes børn tilhøre hendes herre, og han selv skal frigives alene.[b]Der er formodentlig enten tale om at hun som hebraisk træl skal fuldende sin seksårs-kontrakt, eller at der er tale om en kana’anæisk kvinde der ikke er omfattet af lovene her. 21:5Men hvis trællen beslutsomt siger:[2]Den hebraiske tekst har verbet ʔmr (»sige«) to gange: Først som infinitiv og derefter som yiqtol. Det er en almindelig måde i hebraisk til forstærkelse af verbet, gengivet her med: »beslutsomt«. ›Jeg elsker min herre, min hustru og mine børn, jeg vil ikke gives fri,‹ 21:6så skal hans herre føre ham frem for Gud[3]I den hebraiske tekst er der bestemt artikel foran »Gud« (hāˀᵉlōhîm). Der er to mulige forståelser: Enten kan det oversættes: »dommerne«, eller også (valgt her) som pointering af at der er tale om den sande Gud. og føre ham hen til døren eller til dørstolpen, og hans herrer skal stikke en syl gennem hans øre; og han skal være hans træl for altid. 21:7Men når en mand sælger sin datter til at være trælkvinde,[c]Der er i dette afsnit tale om en datter der bliver medhustru for ejeren eller hans søn. Hun er en del af familien og hendes børn får arveret. Derfor gælder lovene i vers 2-6 ikke for hende. Hun har status som gift kvinde. Bestemmelserne er en beskyttelse af hende. Når det drejer sig om en kvinde der bliver »trælkvinde« uden at blive hustru eller medhustru, gælder reglen i 5 Mos 15,12, hvor hun stilles lige med den mandlige træl (vers 2-6). skal hun ikke frigives som trællene frigives. 21:8Hvis hun vækker mishag i sin herres øjne, som har bestemt hende for sig selv, skal han lade hende købe fri; han har ikke ret til at sælge hende til et fremmed folk,[4]Det hebraiske ʕam (»folk«) bruges i en del sammenhænge generelt om »mennesker«. Det er absolut en mulighed her. da han har handlet troløst mod hende. 21:9Men hvis han bestemmer hende for sin søn, skal han behandle hende med døtrenes rettighed. 21:10Hvis han tager sig en anden, må han ikke skære ned på hendes mad,[5]Ordret: »kød«. Bestemmelsen går formodentlig på, at hun skal have del i familiens mad og ikke nøjes med trællenes ringere mad. hendes klædning eller ægteskabelige omgang. 21:11Men hvis han ikke yder hende disse tre ting, skal hun frigives for intet, uden betaling.«

Love om dødsstraf

21:12»Den som slår et menneske så det dør, skal afgjort[6]Se note til vers 5. lide døden. 21:13Har han imidlertid ikke ligget på lur efter ham, men Gud har ladet det ske ved hans hånd, så vil jeg anvise dig et sted, hvor han skal flygte hen. 21:14Men hvis en mand behandler sin næste overmodigt for at slå ham ihjel med list, så skal du tage ham bort fra mit alter for at han skal lide døden. 21:15Den som slår sin far eller mor, skal afgjort lide døden. 21:16Den som stjæler et menneske og sælger det eller det findes i hans varetægt, skal afgjort lide døden. 21:17Den som forbander sin far eller sin mor, skal afgjort lide døden.«

Love om legemsbeskadigelse

21:18»Når mennesker strides, og den ene slår sin næste med en sten eller med knytnæve,[7]Betydningen af ʔegrōf er omdiskuteret. De fleste opfatter det som »knytnæve«, andre oversætter ved: »jordknold«. og han ikke dør, men må holde sengen – 21:19hvis han kommer op igen og går omkring udenfor ved sin stok, så skal den som slog, være fri for straf; dog skal han betale for hans tabte tid, og han skal sørge for hans fuldkomne helbredelse. 21:20Når en mand slår sin træl eller sin trælkvinde med sin stok[8]Ordret: »med stokken«. så de dør under hans hånd, skal det afgjort hævnes. 21:21Men hvis vedkommende lever[9]Ordret: »står op«, måske i modsætning til at ligge eller at dø. en dag eller to, skal det ikke hævnes; for vedkommende er hans penge. 21:22Når mænd kommer op at slås og skubber til en gravid kvinde så hendes barn[10]Den hebraiske tekst har flertal: »børn«. fødes, men der ikke sker ulykke, skal der betales en bøde som kvindens mand pålægger ham, og han skal betale hos dommerne. 21:23Men hvis der sker ulykke, skal du give liv for liv, 21:24øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, 21:25brandsår for brandsår, sår for sår, flænge for flænge. 21:26Når en mand slår sin træls øje eller sin trælkvindes øje og ødelægger det, skal han give vedkommende fri som erstatning for øjet. 21:27Og hvis han slår sin træls tand eller sin trælkvindes tand ud, skal han give vedkommende fri som erstatning for tanden.«

Love om ansvar for okser og brønde

»21:28Når en okse stanger en mand eller en kvinde så vedkommende dør, skal oksen afgjort[11]Se note til vers 5. stenes til døde, og dens kød må ikke spises; men oksens ejer skal være uden skyld. 21:29Men hvis oksen forud[12]Ordret: »i går og i forgårs«. var stangende, og dens ejer var blevet advaret, men ikke havde passet på den, og den så dræber en mand eller en kvinde, så skal oksen stenes, og dens ejer skal også lide døden. 21:30Men hvis der bliver pålagt ham en bod, skal han betale løsepenge for sit liv, alt efter hvad der pålægges ham. 21:31Hvad enten den stanger en søn, eller den stanger en datter, skal man handle med ham efter denne retsregel. 21:32Hvis oksen stanger en træl eller trælkvinde, skal han[d]Det er oksens ejer. give vedkommendes herre tredive sekel sølv, og oksen skal stenes til døde. 21:33Når en mand åbner en brønd, eller når en mand graver en brønd, men ikke dækker den til, og der falder en okse eller et æsel i den, 21:34skal brøndens ejer yde erstatning, han skal give penge til dets ejer, og det døde dyr skal være hans. 21:35Når en mands okse stanger en anden mands okse så den dør, skal de sælge den levende okse og dele pengene for den, og de skal også dele den døde. 21:36Hvis det var kendt at oksen forud[13]Ordret: »i går og i forgårs«. var stangende uden at dens ejer passede på den, skal han afgjort betale en okse for oksen, og den døde skal være hans.«

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 08.08.2020