Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 24

Pagtslutningen på Sinaj

24:1Til Moses sagde han: »Gå op til , du og Aron, Nadab og Abihu og halvfjerds af Israels ældste, og I skal kaste jer ned[a]Der er tale om tilbedelse, hvor den tilbedende knæler ned og bøjer panden ned mod jorden. på afstand. 24:2Men Moses skal alene nærme sig , men de må ikke nærme sig, og folket må ikke stige op sammen med ham.« 24:3Moses kom og fortalte folket alle ord og alle retsregler, og hele folket svarede med én røst: »Vi vil handle efter alle de ord som har talt.« 24:4Moses skrev alle ord ned, og han stod op tidligt om morgenen og byggede et alter neden for bjerget og rejste[1]Dette ord er underforstået i forlængelse af »byggede«, idet grundteksten ikke har noget verbum her. En anden oversættelse kunne være: »byggede et alter neden for bjerget, nemlig af tolv stenstøtter for Israels tolv stammer«. tolv stenstøtter svarende til Israels tolv stammer. 24:5Han sendte de unge mænd[b]Der er formodentlig tænkt på de førstefødte. af Israels børn, og de ofrede brændofre,[c]Det er ofre, hvor hele dyret ofres til Gud. En meningsfuld oversættelse af det hebraiske ʕōlāʰ kunne være: »heldyrsofre«. Se 3 Mos 1,3-17. og de ofrede unge tyre som måltidsofre[d]Det er ofre, hvor fedt, nyrer og lever brændes, mens resten spises af den ofrende og hans husstand. En meningsfuld oversættelse af zevaḥ šelem kunne være: »fællesskabsofre« som udtryk for fællesskab mellem Gud og de ofrende. Se 3 Mos 3,1-17. til . 24:6Så tog Moses halvdelen af blodet og kom det i skåle, og halvdelen af blodet stænkede han på alteret. 24:7Så tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: »Alt hvad har talt vil vi gøre og adlyde.« 24:8Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: »Se, det er den pagts blod som har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.« 24:9Moses og Aron, Nadab og Abihu og halvfjerds af Israels ældste gik op, 24:10og de skuede Israels Gud; og under hans fødder var der som et arbejde af safirsten og som selve himlen i klarhed. 24:11Men han lagde ikke sin hånd på de fornemme af Israels børn; de skuede Gud, og de spiste og drak. 24:12 sagde til Moses: »Stig op til mig på bjerget og bliv der, så vil jeg give dig stentavlerne og loven og befalingen, som jeg har skrevet for at instruere dem.« 24:13Så rejste Moses sig sammen med sin tjener Josva; og Moses gik op på Guds bjerg. 24:14Og til de ældste sagde han: »Vent her på os[2]Ordret: »bliv her for os«. indtil vi kommer tilbage til jer; og se, Aron og Hur er hos jer, den der har stridigheder[3]dᵊvār har en bred betydning. I sammenhængen er der nok tænkt på tvister eller retssager, men ordet – der oftest skal oversættes: »ord« – kan også oversættes mere alment: »sag«. må henvende sig til dem.« 24:15Så steg Moses op på bjerget, og skyen dækkede bjerget, 24:16og herlighed sænkede sig ned[4]Verbet: škn skal i mange sammenhænge oversættes: »bo/tage bolig«, men her er der tale om en tidsbegrænset tilstedeværelse, ikke om at herlighed bliver på bjerget og gør det til central helligdom. over Sinajs bjerg, og skyen dækkede det i seks dage, og på den syvende dag kaldte han på Moses inde fra skyen.[5]Ordret: »fra skyens midte«. 24:17For Israels børns øjne fremtrådte herlighed som en fortærende ild på bjergets top.[6]Grundtekstens sætning vender anderledes: » herligheds udseende var som en fortærende ild på bjergets top for Israels børns øjne« 24:18Moses gik ind i skyen og steg op på bjerget; og Moses var på bjerget fyrre dage og fyrre nætter.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 08.08.2020