Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 10

Ottende plage: Græshopper

10:1 sagde til Moses: »Gå ind til Farao, for jeg har forhærdet hans hjerte og hans tjeneres hjerte for at gøre disse mine tegn blandt dem,[1]Den hebraiske teksts: bᵊqirbô betyder: »i hans midte«. Meningen kan være: »midt i hans land«. Oftest følger oversættere de gamle oversættelser, som må have læst: bᵊqirbām: »i deres midte / blandt dem«. 10:2og for at du kan fortælle din søn og sønnesøn[2]Ordret: »i din søns og din sønnesøns ører« om det jeg har handlet hårdt i Egypten, og om mine tegn som jeg har sat blandt dem, så I kan forstå[3]Se note til 8,6. at jeg er 10:3Så gik Moses og Aron ind til Farao og sagde til ham: »Sådan har , hebræernes Gud, sagt: ›Hvor længe nægter du at ydmyge dig for mit ansigt? Lad mit folk gå så de kan dyrke mig! 10:4For hvis du nægter at lade mit folk gå, se, så vil jeg i morgen lade græshopper[4]Grundtekstens ord er singularis, men det må opfattes kollektivt. komme i dit landområde, 10:5og de skal dække jordens[5]Kan også oversættes: »landets«, men det er samme ord i næste sætning. overflade[6]Grundbetydningen af: ʕayin er: »øje«. så man ikke skal kunne se jorden, og de skal æde den rest som er reddet, det der er blevet tilbage til jer fra haglen, og de skal æde hvert træ som vokser op hos jer af marken. 10:6Dine huse skal fyldes og alle dine tjeneres huse og alle Egyptens huse, som hverken dine fædre eller dine fædres fædre har set fra den dag de blev til på jorden, og til denne dag.‹« Så vendte han sig og gik ud fra Farao. 10:7Da sagde Faraos tjenere til ham: »Hvor længe skal denne[a]Underforstået enten: »denne mand« eller: »denne situation«. være en snare for os? Lad de mænd gå så de kan dyrke , deres Gud. Kan du endnu ikke forstå[7]Se note til 8,6. at Egypten er ruineret?« 10:8Så blev Moses og Aron bragt tilbage til Farao, og han sagde til dem: »Gå, dyrk , jeres Gud. Hvem[8]Ordret: »Hvem og hvem«. er det som går?« 10:9Moses sagde: »Vi vil gå med vore unge og vore gamle, med vore sønner og vore døtre; med vort småkvæg og med vort hornkvæg vil vi gå, for det er fest for os.« 10:10Da sagde han til dem: »Må være med jer, om jeg vil lade jer og jeres små børn[9]Det hebraiske ord er singularis, men det må opfattes kollektivt. gå! Se der, I har ondt i sinde.[10]Ordret: »der er ondt over for jeres ansigt«. 10:11Nej, ikke sådan! I mænd kan gå og dyrke , for det er det I beder om.« Så jog man dem væk fra Farao.[11]Ordret: »fra Faraos ansigt«. 10:12Da sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over Egyptens land efter græshopperne så de skal stige op over Egyptens land, og de vil æde alle urter i landet, alt det som haglen lod blive tilbage.« 10:13Så rakte Moses sin stav ud over Egyptens land, og førte en østenvind ind i landet hele den dag og hele natten. Morgenen kom, og østenvinden bragte græshopperne op. 10:14Græshopperne steg op over hele Egyptens land og slog sig ned i hele Egyptens landområde. En stor mængde; tidligere havde der ikke været en tilsvarende mængde græshopper, og siden skal der ikke komme tilsvarende. 10:15De dækkede hele landets[12]Kan også oversættes: »jordens«, og dette vers er opfølgning på vers 5. Men i dette vers er der tænkt på landet. overflade,[13]Grundbetydningen af: ʕayin er: »øje«. landet blev formørket, og de åd hver en landets urt og hver et træets frugt, som haglen lod blive tilbage. Og der blev intet grønt tilbage på træet eller blandt markens urter i hele Egyptens land. 10:16Da skyndte Farao sig at kalde på Moses og Aron, og han sagde: »Jeg har syndet mod , jeres Gud, og imod jer. 10:17Men nu: Tilgiv mig dog min synd blot denne gang og bed til , jeres Gud, så han blot fjerner denne død fra mig.« 10:18Så gik han ud fra Farao, og han bad til . 10:19Og vendte vinden til en meget stærk vestenvind[14]Ordret: »hav-vind«. som løftede græshopperne op og drev dem i Sivhavet. Der blev ikke én græshoppe tilbage i hele Egyptens landområde. 10:20Men gjorde Faraos hjerte hårdt, så han lod ikke Israels børn gå.

Niende plage: Mørke

10:21 sagde til Moses: »Ræk din hånd op mod himlen, så bliver der mørke over Egyptens land, og man vil føle mørke.« 10:22Moses rakte sin hånd op mod himlen, og der blev dybt mørke[15]Ordret: »dunkelheds mørke«. i hele Egyptens land i tre dage. 10:23Et menneske så ikke sin bror, og et menneske stod ikke op fra sit sted i tre dage; men for alle Israels børn var der lys på deres bosteder. 10:24Da kaldte Farao på Moses og sagde: »Gå, dyrk , kun jeres småkvæg og jeres hornkvæg skal blive tilbage. Også jeres små børn[16]Det hebraiske ord er singularis, men det må opfattes kollektivt. må gå med jer.« 10:25Moses sagde: »Også du skal give slagtofre og brændofre i vor hånd så vi kan ofre[17]Ordret: »så vi kan bringe«, underforstået: »offer«. til , vor Gud. 10:26Også vort kvæg skal gå med os, der skal ikke blive en klov tilbage, for vi skal tage af det for at dyrke , vor Gud; og vi kan ikke vide hvad vi skal dyrke med før vi kommer derhen.« 10:27Men gjorde Faraos hjerte hårdt, og han accepterede ikke at lade dem gå. 10:28Farao sagde til ham: »Gå bort fra mig, vogt dig, se ikke mit ansigt igen, for på den dag du ser mit ansigt, skal du dø!« 10:29Og Moses sagde: »Du har talt rigtigt: Jeg skal herefter ikke se dit ansigt igen!«

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 22.04.2020