Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 20

De ti bud[a]Budene er ikke nummererede og tælles forskelligt af jøder, ortodokse kristne og katoliker/lutheranere. Jøderne regner v. 2 for det første bud/ord, men denne tælling går muligvis kun tilbage til 2.-3. århundrede e.Kr. Ortodokse kirker regner v. 4-6 for det andet bud og undgår derved at skulle dele det sidste bud (vers 17) op i to (9. og 10. bud), som det er tilfældet i katolsk og luthersk forståelse.

20:1Gud talte alle disse ord[b]I Mosebøgerne tales der strengt ikke om de ti bud, men om de ti ord, jf. vers 1, og i grundteksten gælder det også 34,28; 5 Mos 4,13; 10,4. og sagde: 20:2»Jeg er din Gud,[1]Grundteksten kan også oversættes: »Jeg, , er din Gud«. Da Guds navn () allerede er brugt mange gange i det foregående, og da Israel allerede kendte navnet, kan denne oversættelse ikke helt afvises. Gud præsenterer sig ikke, men tilsiger fællesskab. som førte dig ud af Egyptens land, af trællehuset. 20:3Du må ikke[2]Når nægtelsen lōʔ (»ikke«) efterfølges af verbum i wayyiqtol (imperfektum), kan det udtrykke stærkest muligt forbud når Gud taler til mennesker. Sådan må det opfattes her i buddene/ordene. Samtidig kan det dog ikke helt udelukkes at der også ligger en forjættelse i formuleringen om det som skal opfyldes i samlivet med Gud. En oversættelse kunne være: »Du skal ikke have andre guder end mig!« Tilsvarende gælder for de andre bud. have andre guder end mig![3]Ordret: »Der må ikke for dig være andre guder foran mit ansigt / i mit nærvær«. Meningen er enten som det er oversat her, eller: »ved siden af mig«. 20:4Du må ikke lave dig et gudebillede eller nogen som helst afbildning af det som er i himlen oventil, eller det som er på jorden nedentil, eller det som er i vandet under jorden. 20:5Du må ikke tilbede dem og ikke tillade dig at tjene dem;[4]Kan også oversættes: »ikke lade dig lede til at tjene dem«. for jeg, din Gud, er en nidkær Gud som hjemsøger fædres skyld på børn, på dem i tredje og på dem i fjerde led af dem som hader mig; 20:6men viser nåde i tusind led mod dem som elsker mig, og mod dem som holder mine bud. 20:7Du må ikke bruge[5]Ordret: »løfte«. Det er formodentlig underforstået: »løfte op på læberne«, altså bruge Guds navn. din Guds navn til falskhed;[6]Ordret: »intethed«. Der er i sammenhængen tænkt både på falsk ed, løgn og på ligegyldig brug af Guds navn. for vil ikke lade den ustraffet[7]Eller: »erklære uskyldig« som bruger hans navn til falskhed. 20:8Husk sabbatsdagen så du holder den hellig. 20:9Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, 20:10men den syvende dag er sabbat for din Gud; da skal du ingen gerning gøre, hverken du eller din søn eller din datter, din træl eller din trælkvinde[8]Både her og i vers 17 kan de hebraiske ord også oversættes: »din tjener eller din tjenestepige«. eller dit kvæg eller din[c]Den »fremmede« hører ikke til husstanden, men er alligevel afhængig af den behandling, han får. Derfor kaldes han »din fremmede«. fremmede som er indenfor dine porte. 20:11For på seks dage gjorde himlen og jorden, havet og alt det som er i dem, men hvilede på den syvende dag; derfor velsignede sabbatsdagen og helligede den. 20:12Ær din far og din mor for at dine dage må blive mange[9]Ordret: »må være lange«. på den jord som din Gud giver dig. 20:13Du må ikke begå drab.[d]Det hebraiske verbum (rṣḥ) bruges med én undtagelse (Ordsp 22,13) af 46 tilfælde i GT om selvisk mord og manddrab. Hebraisk har to andre verber der med lidt forskellig vinkel betyder »at slå ihjel«. 20:14Du må ikke bryde ægteskab.[e]Buddet vender sig imod at bryde en gudgivet ordning for det seksuelle samliv og familieliv. 20:15Du må ikke stjæle. 20:16Du må ikke svare mod din næste som et falsk vidne. 20:17Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru eller hans træl eller hans trælkvinde eller hans okse eller hans æsel eller noget som tilhører din næste.«

Folkets reaktion

20:18Hele folket oplevede[10]Ordret: »så«. tordenen[11]Ordret: »røsterne«. og lynene[12]Ordret: »faklerne«. og hornets lyd og bjerget rygende; folket oplevede det, og de rystede[f]af angst. og stod langt borte. 20:19Og de sagde til Moses: »Tal du med os, så vil vi lytte; men lad ikke Gud tale med os, for at vi ikke skal dø.« 20:20Men Moses sagde til folket: »Frygt ikke, for Gud er kommet for at sætte jer på prøve, og for at frygt[g]I betydningen »ærefrygt«, ikke som »rædsel«. for ham skal være for jeres ansigt så I ikke synder.« 20:21Mens folket stod langt borte, nærmede Moses sig mulmet hvor Gud var.

Forordning om alteret

20:22Og sagde til Moses: »Sådan skal du sige til Israels børn: ›I har oplevet[13]Ordret: »set«. at jeg har talt fra himlen med jer. 20:23I må ikke lave jer noget ved siden af mig;[14]Således er det forudsat med grundtekstens accent. Mange oversættere vælger at flytte accenten og oversætter: »I må ikke lave jer guder af sølv ved siden af mig, og I må ikke lave jer guder af guld«. guder af sølv og guder af guld må I ikke lave jer.‹ 20:24Du skal lave mig et alter af jord, og på det skal du ofre dine brændofre og dine måltidsofre,[15]Det hebraiske: šelem kunne også oversættes: »fælesskabsofre« eller »fredsofre«, idet samme rod (šlm) angiver helhed og fællesskab og går igen i ordet: šālôm: »fred«. dine får og dine okser; på hvert sted, hvor jeg lader mit navn blive husket, vil jeg komme til dig og velsigne dig. 20:25Men hvis du vil lave mig et alter af sten, skal du ikke bygge det af kvadre, for hvis du svinger dit huggejern over det, vanhelliger du det. 20:26Og du må ikke gå op ad trapper på mit alter for at din nøgenhed ikke skal blottes over det.«

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 07.06.2020