Den Frie Bibel

Anden Mosebog, kapitel 34

34:27HERREN sagde til Moses: »Skriv dig disse ord; for på grundlag af disse ord har jeg sluttet en pagt med dig og med Israel.« 34:28Og han var dér hos HERREN fyrre dage og fyrre nætter, han spiste ikke brød og drak ikke vand; og han skrev pagtens ord, de ti ord på tavlerne.

Moses’ skinnende ansigt

34:29Men da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, og vidnesbyrdets to tavler var i Moses’ hånd, da han kom ned fra bjerget, da vidste Moses ikke at hans ansigts hud skinnede fordi han havde talt med ham. 34:30Aron og alle Israels børn så Moses, og se, hans ansigts hud skinnede, og de var bange for at komme tæt på ham. 34:31Men Moses kaldte på dem, og de kom tilbage til ham, Aron og alle overhovederne i menigheden, og Moses talte til dem. 34:32Derefter nærmede alle Israels børn sig, og han pålagde dem alt det som HERREN havde talt med ham om på Sinajs bjerg. 34:33Da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt. 34:34Men når Moses gik ind for HERRENS ansigt for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han gik ud igen; så gik han ud og fortalte Israels børn, hvad der var pålagt ham. 34:35Israels børn så Moses’ ansigt, at huden på Moses’ ansigts skinnede; så lagde Moses igen sløret over sit ansigt indtil han gik ind igen for at tale med ham.
          

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 18.03.2021