Job beder Gud, at han ikke vil handle med ham som med en ugudelig, da han kendte hans Uskyldighed og selv tilforn havde gjort saa store Velgerninger imod ham, 1-12; klager atter over sine svare Lidelser, ønsker, han ikke var bleven født, og at Gud endnu vilde vederkvæge ham lidt før hans Død, 13-22.
10:1Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
10:2Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
10:3Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
10:4Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
10:5Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
10:6saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
10:7da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
10:8Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
10:9Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10:10Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
10:11Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
10:12du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
10:13Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
10:14Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
10:15Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
10:16Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
10:17du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
10:18Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
10:19Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
10:20Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
10:21før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
10:22et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.