Elihu beder, at man vilde ydermere høre ham, beskylder Job, at han holdt sig for retfærdig og ikke frygtede Gud, men sagde, at det ikke gavnede at tjene ham, 1-9; han svarer for Guds Retfærdighed, som ter sig i hans Gerninger, og taler om hans Alvidenhed, der kender alle Menneskers Vej og handler med dem efter Ret og Miskundhed, 10-31; han formaner Job til at agte derpaa og beder Gud, at han vil prøve Job, saa han maatte afstaa fra sine Synder, 32-37.
34:1Fremdeles svarede Elihu og sagde:
34:2Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
34:3thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
34:4Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
34:5Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
34:6Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
34:7Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
34:8og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
34:9Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
34:10Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
34:11Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
34:12Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
34:13Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
34:14Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
34:15Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
34:16Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
34:17Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
34:18Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
34:19Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
34:20De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
34:21Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
34:22Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
34:23Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
34:24Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
34:25Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
34:26han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
34:27Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
34:28for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
34:29Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
34:30Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
34:31Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
34:32Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
34:33Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
34:34Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
34:35„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab“.
34:36O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
34:37thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.