Elihu beskylder atter Job for, at han havde gjort sig retfærdigere end Gud og sagt, han havde ingen Gavn af, at han frygtede Gud, 1-3; beder ham betænke, at Gud hverken havde Gavn af nogens Fromhed eller Skade af nogens Ugudelighed, 4-8; dog straffer han ogsaa her de ugudelige og vilde ej bønhøre dem, 9-14; Elihu straffer Job for hans Tales Skyld, 15-16.
35:1Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
35:2Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —
35:3at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
35:4Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
35:5Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
35:6Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
35:7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
35:8Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
35:9Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
35:10Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
35:11som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
35:12Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
35:13Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
35:14Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
35:15Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
35:16Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.