Job bebrejder sine Venner deres Daarlighed og ubillige Forhaanelse og viser, at det plejede at gaa den gudfrygtige ilde, men den ugudelige vel, 1-6; han viser, at alting er at tilskrive Guds vise og retfærdige Regering, som gør al Ting efter sin behagelige Villie, 7-25.
12:1Men Job svarede og sagde:
12:2Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
12:3Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
12:4Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
12:5En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
12:6Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
12:7Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
12:8Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
12:9Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
12:10han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
12:11Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12:12Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
12:13Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
12:14Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
12:15Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
12:16Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
12:17Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
12:18Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
12:19Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
12:20Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
12:21Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
12:22Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
12:23Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
12:24Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
12:25De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.