Elifas taler om, at Gud har ingen Gavn af Jobs Fromhed, ej heller Frygt for ham eller for noget Menneske, 1-4; beskylder ham for alle Haande Synder og mener, at det derfor nu gik ham saa ilde, 5-14; foreholder ham, at Gud alle Tider havde saa handlet med de ugudelige, men ikke med de gudfrygtige, 15-20; formaner ham til Omvendelse, saa skulde det igen gaa ham vel i alle Maader, 21-30.
22:1Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
22:2Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
22:3Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
22:4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
22:5Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
22:6Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
22:7Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
22:8Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
22:9Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
22:10Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
22:11Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
22:12Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
22:13Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
22:14Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
22:15Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
22:16de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
22:17de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
22:18Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
22:19De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
22:20„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed“.
22:21Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22:22Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
22:23Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
22:24Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
22:25Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
22:26Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
22:27Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
22:28Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
22:29Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
22:30Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.