Elihu taler ydermere om Guds herlige Gerninger, om Torden, Lynild, Sne, Regnvejr, Frost og Skyer, 1-13; formaner Job at ære Guds Majestæt og at betænke Menneskenes Uforstand og Ringhed for Gud, 14-24.
37:1Ja, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
37:2Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
37:3Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
37:4Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
37:5Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
37:6Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
37:7Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
37:8Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
37:9Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
37:10Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
37:11Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
37:12Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
37:13Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
37:14Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
37:15Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
37:16Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
37:17du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
37:18Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
37:19Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
37:20Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
37:21Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
37:22Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
37:23Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
37:24Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.