Den Frie Bibel

Jobs Bog, kapitel 37

Elihu taler ydermere om Guds herlige Gerninger, om Torden, Lynild, Sne, Regnvejr, Frost og Skyer, 1-13; formaner Job at ære Guds Majestæt og at betænke Menneskenes Uforstand og Ringhed for Gud, 14-24.

37:1Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted. 37:2Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund. 37:3Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige. 37:4Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem[1]d. e. Lynstraalerne. ikke tilbage, naar hans Røst høres. 37:5Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem. 37:6Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl. 37:7Han forsegler[2]d. e. han forhindrer dem ved Storm og Regn, at de ej kunne arbejde paa Marken. hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det. 37:8Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger. 37:9Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden. 37:10Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind. 37:11Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky. 37:12Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds: 37:13Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
37:14Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting! 37:15Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne? 37:16Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab? 37:17du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden? 37:18Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl? 37:19Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket. 37:20Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt? 37:21Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem. 37:22Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt. 37:23Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke. 37:24Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.