Zofar angriber Job med haarde Ord, fordi han vilde retfærdiggøre sig for Gud, hvis Visdom og Fuldkommenhed er saa stor, 1-12; formaner Job til Omvendelse, saa skal det gaa ham vel, 13-19; men bliver han ved at være ugudelig, saa skal det gaa ham ilde, 20.
11:1Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
11:2Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
11:3Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
11:4Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
11:5Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
11:6og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
11:7Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
11:8Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide?
11:9Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
11:10Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11:11Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
11:12Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
11:13Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
11:14dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
11:15da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
11:16Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
11:17Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
11:18Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
11:19Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
11:20Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.