33:1Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord! 33:2Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane. 33:3Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved. 33:4Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende. 33:5Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig! 33:6Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler. 33:7Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.

33:8Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød: 33:9Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig. 33:10Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander; 33:11han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier. 33:12Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske. 33:13Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?

33:14Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa. 33:15I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen, 33:16da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem 33:17for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden, 33:18for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd. 33:19Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben, 33:20saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad; 33:21hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke; 33:22og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter. 33:23Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej: 33:24Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge; 33:25da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen. 33:26Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed. 33:27Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt. 33:28Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset. 33:29Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand 33:30for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.

33:31Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale. 33:32Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret. 33:33Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!